Byg drømmehuset: HusCompagniet rykker igen deres populære boligaften online


Lysten til nybyggeri i Aalborg og i det øvrige Nordjylland er fortsat stor trods et år med udfordringer.
Mange nye grunde udstykkes i og omkring Aalborg, og der er virkelig gode muligheder for at bygge drømmehuset.
I flere år har HusCompagniets lokale afdeling her i Aalborg haft fuldt hus hver gang, de har afholdt deres boligaften, hvor folk med nybygger-drømme får masser af gode råd.
I maj afholdt man så den populære boligaften online, hvor alle i hele landet kunne følge med.
Det var en så stor en succes med mange mennesker samlet foran skærmen, at man har valgt at gøre det igen.
Det finder sted på onsdag d. 23. september fra klokken 17.00-18.30

Kan følge med i ro og mag derhjemme
På den måde kan alle interesserede i stedet følge med i ro og mag online hjemme i stuen, når HusCompagniet afholder webinar om nybyggeri.
Måske kan man se med, mens aftensmaden indtages, og man kan også gøre det til et familieprojekt, når man blandt andet ser på de mange forskellige hustyper, man kan bygge med HusCompagniet.
I skrivende stund har allerede rigtig mange tilmeldt sig.
Tilmelding er nødvendig – du kan tilmelde dig her

Få gode råd til at bygge nyt
På onsdag d. 23. september kan man få gode råd, hvis man er i den fase, at man drømmer om at bygge nyt.
HusCompagniet vil fortælle om fordelene ved at bygge nyt.
Sparekassen Vendsyssel vil give et indblik i de forskellige lånemuligheder samt give en status på hvordan de ser den økonomiske udvikling i landet og på rentemarkedet.
Sidst men ikke mindst så fortæller Klaus Kristjansen fra Danbolig i Nørresundby om bevægelserne på boligmarkedet den seneste tid, samt hvordan man sælger sit hus eller lejlighed bedst, hvis man står i den situation.
“Helt generelt får vi altid god respons på vores boligaftener. Folk føler, at de får noget godt med sig videre på rejsen mod at bygge deres nye hjem.
Det er klart, at vi i en tid med Covid-19 forebehold ikke vil samle en masse mennesker fysisk i vores showroom, og derfor blev det taget rigtig godt imod, da vi sidst holdt det online.
Her kan man få svar på sine spørgsmål og en status på markedet lige nu,” forklarer Peter Jakobsen, afdelingsdirektør i HusCompagniet til MigogAalborg.
Kan stille spørgsmål direkte
Han fortsætter;
“Der vil være mulighed for at stille spørgsmål via en chatfunktion.
Vi har flere byggerådgivere siddende, som løbende kan svare direkte på dine spørgsmål, og det samme har Sparekassen Vendsyssel og Danbolig. Til sidst tager vi så en runde, hvor vi samler op på en række spørgsmål fra seerne.”
Hvad: Online Boligaften v. HusCompagniet
Hvornår: Onsdag d. 23. september kl. 17-18.30
Tilmelding er nødvendig – og kan ske her