Klumme af Peter Larsen: Sådan bruger vi reformen til et mere menneskeligt jobcenter

Peter Larsen: “Sådan bruger vi reformen til et mere menneskeligt jobcenter”

Jeg møder mange borgere, som egentlig ikke beder om særlig meget.

De beder ikke om særbehandling. De beder ikke om mirakler.

De beder om noget, der burde være helt grundlæggende: At blive mødt som mennesker – ikke som sager.

Det er netop derfor jeg ser et stort potentiale i den reform af beskæftigelsesområdet, vi står overfor i Aalborg Kommune.

For hvis vi griber den rigtigt an kan vi tage et vigtigt skridt væk fra et system, der alt for ofte er blevet oplevet som komplekst, rigidt og svært at navigere i. Og hen imod en indsats, der giver mere mening – både for den enkelte borger, for virksomhederne og for de medarbejdere, der hver dag gør deres bedste i systemet.

Ambitionen er enkel: Mere virkelighed. Mindre system.

Bedre prioriteringer

Men det er også her, det bliver svært. For med reformen følger store besparelser på personalet og tilbuddene til de ledige.

For hvordan sikrer vi, at færre regler ikke betyder mindre retssikkerhed?

Hvordan sikrer vi, at mere fleksibilitet ikke bliver til mere ulighed?

Og hvordan sikrer vi, at de borgere, der har allermest brug for os, ikke bliver dem, der taber mest, når vi ændrer systemet?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg selv er optaget af.

For mig er svaret ikke færre ambitioner – men bedre prioriteringer.

Vi skal bruge den frihed, reformen giver til at gøre det, der virker.

Ikke bare det, der er let at måle.

Det betyder blandt andet, at vi i Aalborg Kommune skal blive endnu bedre til at tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation.

Kommunen kan ikke løfte opgaven alene

For nogle er vejen til job eller uddannelse kort. For andre er den lang og kræver en målrettet, helhedsorienteret indsats. Begge dele skal der være plads til.

Jeg har for nylig talt med en borger, som gennem flere år har været igennem mange forskellige forløb – uden at det for alvor har rykket noget.

Først da der blev skabt en mere samlet indsats med færre skift og en tydelig retning, begyndte der at ske fremskridt.

Det er en vigtig påmindelse: Vi skal gøre op med den silotænkning, der har præget lovgivningen ind til nu. 

Samtidig skal vi være ærlige: Kommunen kan ikke løfte opgaven alene.

Virkeligheden er også, at færre regler også betyder færre hænder i jobcentret til at løse opgaverne.  

Hvis flere borgere skal tættere på job og uddannelse, kræver det derfor et endnu tættere samarbejde med virksomhederne. Det er her mulighederne er. Det er her, vi kan skabe konkrete indgange til arbejdsfællesskaber.

I Aalborg er der heldigvis mange virksomheder, der allerede tager et stort socialt ansvar. Virksomheder, der åbner døren for mennesker, som måske ikke passer ind i de klassiske kasser.

Det samarbejde skal vi styrke. Ikke gennem flere skemaer – men gennem tillid, dialog og fleksible løsninger.

Vi skal tænke os om

Det samme gælder civilsamfundet.

For nogle borgere er vejen til arbejdsmarkedet ikke et direkte spring. Den går gennem fællesskaber, frivillige tilbud og mindre skridt, der bygger selvtillid og kompetencer op over tid.

Her spiller foreninger, sociale organisationer og lokale fællesskaber en helt afgørende rolle. De kan noget, som systemet ikke kan – og som vi er nødt til at tænke langt mere aktivt ind i fremtidens indsats.

Men midt i alle ambitionerne må vi ikke miste blikket for det vigtigste:

De borgere, der har allermest brug for os.

For reformer har en tendens til at fungere bedst for dem, der i forvejen er tættest på arbejdsmarkedet. Derfor er det vores ansvar at holde fast i, at værdighed og retssikkerhed ikke er noget, man kan spare sig til.

Kort sagt, så skal vi tænke os om. Derfor er det godt, at vi i byrådet har aftalt en plan for implementering, der skal skabe klarhed og tryghed både blandt medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Sammen skal vi i Aalborg bruge reformen til at skabe et system, der både er mere enkelt – og mere menneskeligt.

Hvor der er færre unødvendige regler, men stadig klare rammer.

Hvor der er større frihed til faglighed – men også tydeligt ansvar.

Og hvor vi måler succes på det, der virkelig betyder noget: At flere mennesker får mulighed for at leve et liv med mening, fællesskab og en plads på arbejdsmarkedet.

Det er ikke den lette vej.

Men det er den rigtige.