Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Klap i røven og klamme kommentarer: Byens restauratører siger nej tak til julegrise

Kristian-Ishoey-1024x712

Da MigogAalborg i går delte Kristian Ishøys opsang til dem, han kalder “Dunkelfolket”, fik videoen 2000 reaktioner og mere end 100 kommentarer og delinger på MigogAalborgs Facebookside.

I videoen fortæller indehaver af D’Wine, Kristian Ishøy, at han ikke vil finde sig i dårlig og upassende opførsel overfor sit personale.

“Jeg er sur – jeg er faktisk rasende,” starter Kristian Ishøy sin video.

Videoen har han lavet ovenpå en oplevelse i weekenden, hvor én af hans kvindelige medarbejdere blev verbalt antastet af en midaldrende mandlig gæst, der sagde “du kan bare lige sætte dig på mig”.

I følge Kristian Ishøy er det et problem, der genopstår hvert år i forbindelse med julefrokoster.

“Vi oplever ikke problemer resten af året, men hvert år omkring november, starter det.

Jeg tror, det er fordi, der er mange af dem, der ikke normalt kommer ud i byen, der kommer ud nu. Og de aner simpelthen ikke, hvordan de skal opføre sig ordenligt,” siger han da MigogAalborg taler med ham i dag.

Klap i røven og klamme kommentarer: Byens restauratører siger nej tak til julegrise
Restauratør Kristian Ishøy har ikke meget tilovers for dem, han kalder “Dunkelfolket”.

Han har fuldstændig nultolerance over for den opførsel, for det vigtigste for ham, er at hans ansatte føler sig trygge.

Han er desværre ikke ene om at genkende problemet.

MigogAalborg har taget en tur rundt hos nogle af byens andre restauratører for at tage temperaturen på problemet.

Hos Henius, Slotsgade

Carina Knirke, der er indehaver af smørrebrødsrestauranten Hos Henius, har oplevet alt fra klap i røven til dumsmarte bemærkninger i sin tid i servicebranchen.

“Vi har ikke oplevet det endnu i år, men jeg ved desværre, at det kommer,” siger hun.

Derfor tager hun flere forholdsregler i forbindelse med jul:

Hun sammensætter sit personale, så der ikke kun er et hold af unge kvinder på en aften – og er der optakt til dårlig opførsel fra gæsterne, bytter de borde internt blandt tjenerne.

Og opfører nogle gæster sig decideret dårligt eller upassende, ved personalet, at de altid må smide dem ud.

Sker det en aften, hvor Carina ikke selv er på arbejde, må hendes ansatte altid ringe til hende, og så taler de altid om det efter lukketid, hvis der har været ubehagelige episoder.

“Det skal være sjovt og trygt, at gå på arbejde. Og det er jo også i denne periode, vores personale lægger allerflest arbejdstimer,” siger hun.

Hun er enig med Kristian Ishøy i, at det er mennesker, der ikke kommer ud resten af året, som opfører sig dårligt.

“Vi har ikke problemer resten af året, men vi oplever det op til jul,” siger hun.

Quist Wine & Nede Paa Jorden

Hos de to vinbarer “Nede Paa Jorden” og “Quist Wine” er indehaverne også enige i, at den slags opførsel er dybt uacceptabel.

Derfor afviser de også selskaber i døren, hvis de oplever, at folk er enten fulde eller kommer med en “vildere feststemning”, end den der i forvejen hersker blandt gæsterne på vinbaren.

“Vi oplever, at der kommer flere fulde gæster i julemånederne end resten af året, men dem afviser vi pænt i døren,” siger indehaver af Quist Wine, Kim Quist.

Klap i røven og klamme kommentarer: Byens restauratører siger nej tak til julegrise
Kim og Lene. Foto: Simone Kjølby Christensen

Det samme gør de hos Nede Paa Jorden.

“Hos os er der mange, der “starter deres aften med spisning,” og så lukker vi allerede til midnat,” siger Nikolaj Drejer, der er indehaver.

Og kommer der nogen, der er for højrøstede eller fulde, bliver de afvist i døren.

Klap i røven og klamme kommentarer: Byens restauratører siger nej tak til julegrise

San Giovanni

På San Giovanni, oplever indehaver Mikele Volpi også indimellem dårlig eller upassende opførsel blandt sine gæster.

“Det er ikke okay.

Vi prøver jo, at få flere unge til at interessere sig for servicebranchen, og så kan det ikke nytte noget, at nogen, der kunne være deres forældre sidder hernede og opfører sig grimt eller upassende,” siger han og understreger, at det er noget, han har stort fokus på.

“Langt de fleste kan godt finde ud af at opføre sig ordenligt, men én undtagelse er én for mange,” siger han.

Klap i røven og klamme kommentarer: Byens restauratører siger nej tak til julegrise
Mikele Volpi. Foto: Simone Kjølby Christensen

Hans største prioritet er hans personales tryghed, og derfor tøver han ikke med at smide folk ud, hvis de opfører sig dårligt.

“Det er heldigvis sjældent, det sker.

Men jeg er grundlæggende enig i Kristian Ishøys budskaber.

Det er simpelthen ikke okay, at folk opfører sig dårligt, fordi de bliver fulde til en julefrokost.”

Kristian Ishøy håber, at hans opråb bliver hørt af alle – også af det såkaldte “dunkelfolk”.

“Vi oplever det år efter år, og jeg sætter fokus på det hvert år. Det er ufatteligt at det skal tage så meget fokus fra en hyggelig tid med god stemning og pynt,” slutter han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.