Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byens nye sted: Sørensen’s holder kæmpe fester i juledagene

Af Emil Kjær Jørgensen

Annonce

Juledagene er lig med hyggeligt og festligt samvær med både familie og venner, og 1. og 2. juledag plejer at være de helt store ’gå i byen’ dage, hvor Jomfru Ane Gade ofte er proppet til randen med feststemte mennesker.

Et stenkast fra den famøse gade tilbyder Sørensen’s Restaurant & Musikbar et helt nyt koncept i juledagene, som helt sikkert bliver et populært indspark i byen.

En aften med fest og godt humør

Den 25. og 26. december åbner restauranten klokken 19, men i stedet for lækker aftenservering står menuen i stedet på fest og fed stemning.

”De fleste har jo været til julefrokost om dagen, og derfor har vi besluttet, at de her to aftener bliver med fuld fokus på fest og glade dage,” fortæller restaurant- og køkkenchef Peder Lundgaard.

Klokken 21.30 starter livemusikken på den hyggelige og intime scene, og musikken fortsætter helt indtil klokken 2 om natten. Det bliver den populære Heidi Willer Trio, som byder op til dans begge aftener.

Når den lille sult melder sig, serverer Sørensen’s hjemmelavede flæskesvær og alverdens andre snacks.

Happy Hour i flere timer

Det er helt gratis at komme til fest på Sørensen’s, men Peder anbefaler alligevel, at man bestiller bord, hvis man skal være sikker på en plads.

”Vi har allerede en del tilmeldinger, og vi kan mærke, at det her koncept er noget, som mange folk har efterspurgt her i juledagene.”

Foruden den gratis entré er der tilbud i baren hele aftenen og i stedet for én enkelt happy hour, kører Sørensen’s hele fire timers Happy Hour, nemlig fra 22-02.

Lige nu kører Sørensen’s faktisk også en konkurrence på Facebook, hvor man kan vinde lidt lækkert til aftenen:

Sørensen’s Restaurant & Musikbar håber at kunne gøre festerne i juledagene til en årlig tradition, som folk virkelig ser frem til.

Restauranten har fået en god start, siden de tidligere i år slog dørene op for den helt nye restaurant, tæt på både vand og by.

”Vi har haft fuldt hus alle weekender her i julefrokostsæsonen, og vi kan mærke, at vores koncept er noget, som folk elsker. Folk synes det er rart, at man ikke behøver at forlade stedet, når man gerne vil danse og høre lidt musik. Ved os kan man det hele, på ét samlet sted,” slutter Peder.

Del artikel

Andre læser også