Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byen kommer til at summe: Så vild bliver august i Aalborg

Af Michael Qureshi

De største sommerferie-uger er ved at overstået.

Sommerferien har også haft indflydelse på antallet af begivenheder og events i juli måned, hvor det har været droslet ned oven på en helt igennem hektisk juni måned i Aalborg.

Men august følger godt op på juni måned, og sætter fut i Aalborg igen. Især alle de mange events under Aalborg Festivals kommer til at dominere rundt omkring i byen, og der er rigtig meget at glæde sig til.

Cykelløb og Aalborg Festivals

Her kan du få et overblik over noget af det, du kan glæde dig til i august;

SpilNu Grand Prix

12. august

Danmarks største cykelstjerne lige nu Jakob Fuglsang kommer til Aalborg, hvor han for første gang kører konkurrenceløb siden det ærgerlige styrt i Tour de France, hvor han var i Top 6.

Derudover kommer flere andre profiler og kører med inde i Aalborg midtby med start og mål på Nytorv. Før de professionelle kører er der også et stort børneløb, hvor SpilNu bl.a. donerer 10 kr. per omgang som hvert barn kører.

Læs mere her

Byen kommer til at summe: Så vild bliver august i Aalborg

Kunst Festival 2017

Fra 16-27 august

Som en del af Aalborg Festivals præsenteres Aalborgs nye Kunstfestival, som kommer til at være synlig rigtig mange steder rundt omkring i byen.

Der bliver en masse forskellige pop up udstillinger i byens gader, i Nordkraft og i Kunsthal Nord. Noget helt særligt bliver 15 “nye” kunsthaller, som kommer til at være på torve og centrale pladser i Aalborg.

Læs mere her

Dobbeltkoncert med Burhan G & Infernal

18. august

To danske topnavne gæster Skovdalen. Med Burhan G er der garanti for lækre hits, man kan synge med på, og Infernal kører den helt store festmaskine frem, så der kan danses. Så lad os bare håbe, at vejret holder, så det bliver en forrygende koncert.

Du kan læse mere og købe billet her 

Burhan G Aalborg
Foto: PR Showtime Tour

 

Metropol Festival

25 & 26. august

Der venter et par hektiske og forrygende dage i den sidste weekend i august. Metropol Festival afvikles igen, og denne gang mere komprimeret end sidste år.

Metropol er otte fester i Aalborg afviklet på få dage. Det er Aalborgs svar på Københavns populære gadefest Distortion.

Der kommer navne som Gulddreng, Bogfinkevej + Stigma, AV AV AV, Benal, Catz n Dogs, Marwan og topnavnet TooManyLeftHands.

Om fredagen er der fester på venues som 1000Fryd, Karolinelund, Platform 4, Skråen og Studenterhuset. Lørdag er der den helt store gadefest hvor dele af indre by spærres af og TooManyLeftHands spiller i gården bag Kulturforvaltningen i Danmarksgade.

Lørdagens to gadefester på Louises Plads og Danmarksgade er gratis, mens de øvrige fester koster en lille entrépris på 50 kr.

Du kan læse mere om Metropol lige her

Byen kommer til at summe: Så vild bliver august i Aalborg
Sidste år var der smæk på til Metropol Festivals
Foto: Metropol

 

Game Scope

17-19 august

Gaming og E-sport er ved at blive gigantisk verden over. Derfor bliver det spændende endnu engang at byde en af Danmarks størst spilfestivaler velkommen i Aalborg. Game Scope holder til ved Nordkraft, hvor der kommer en stor Expo, DM i spiludvikling, Troldspejlet, kæmpe FIFA-turnering etc.

Man kan også møde de danske spiludviklere bag Subway Surf, der er et af verdens mest downloadede spil på mobiler og tablets.

Du kan læse mere om Game Scope her

Den Blå Festival

Fra 16-20 august

En kæmpe jazz-festival afvikles i Aalborgs gader under Aalborg Festivals. Arrangørerne lover over 80 koncerter hvoraf stort set alle bliver med gratis adgang.

Der bliver scener med god musik og cool atmosfære på blandt andet Toldbod Plads og Gl. Torv. Derudover er der en masse koncerter på spillesteder rundt omkring i byen.

Se programmet og læs mere her

La Soireé

Fra 17-26 august

For tredje gang kommer det internationale supershow La Soireé til Aalborg. Med Skråen som arrangører forvandler man et flot spejltelt med en række af verdens bedste artister, akrobater, jonglører, komikere og sangere.

La Soireé optræder i internationale storbyer som London, New York og Sydney. Det er et privilegium, at de også optræder i Aalborg. Vores blogger Camilla Framnes var sidste år inde og se det; hun beskrev det som helt fænomenalt. Læs hendes blog her

Man kan vælge showet både med spisning og uden spisning. Læs mere her

Spejltelt i Aalborg
Foto: PR – www.la-soiree.com

 

Børnekulturfestival

Fra 23-26 august

I Aalborg Zoo er der workshops for 4000 inviterede børn fra Aalborgs skoler og børnehaver. Lørdag den 26. august er der den store familiedag med shows på safariscenen og workshops for alle rundt omkring i Zoo. Der kommer tryllekunstnere, gøglere, dans, bands, kunst og en masse andet godt.

Læs mere om det her

Teater Jomfru Ane & Maren Turis

Fra 17-31 august

I Aalborghus Slotsgård afvikles teaterstykket Jomfru Ane & Maren Turis; kærlighed, magt og hekseri.

Teater dramaet handler om et Aalborgensisk magtspil, hvor den unge Jomfru Ane hvirvles ind i et spil hvor kærlighed, rygter og fortidens skygger danner en dødelig cocktail. Man kan også kombinere billetten med en picnickurv.

Du kan læse mere her

Sandmaleri show

19 & 20 august

Der er en helt unik oplevelse i vente, når Aalborgs historie skabes i et sandmaleri. Dem der har set showet i virkeligheden fortæller om en helt fantastisk oplevelse som et er et spektakulært show.

Det har kørt i Hamborg med over 150.000 gæster. Alle motiver bliver malet i sand live og bliver projekteret op på storskærm med musik til.

Læs mere om det her

Teater Nordkraft

Flere datoer i august

Teater Nordkraft bidrager med en række spændende forestillinger under Aalborg Festivals. Blandt andet Surstrømning samt Inferno hvor man som publikum også kan udstyres med en robot-dragt og blive en del af forestillingen. T

his is not a drill kigger på, hvad der ville ske, hvis verden skulle genopbygges efter en katastrofe eller krig. MOB er et musikalsk og akrobatisk luftshow på Havnefronten.

Læs mere her

Aalborg i Rødt

Fra 31. august til 2. september

For tiende gang afholder man Aalborg i rødt med fokus på butikslivet og på at skabe noget liv i byen. Torsdag den 31. august afvikles et kæmpe modeshow på C.W. Obels Plads, om fredagen den 1. september er der stor Day & Night med sene åbningstider på butikkerne i City.

Fredagsfester i Karolinelund

Flere datoer i august

Flere spændende navne spiller i forbindelse med Fredagsfest i Karolinelund i august og til Skovrock i Skovdalen. Begge dele arrangeres af Skråen. Der er Medina, Kim Larsen & Kjukken, Lars Lilholt, Noah, Johnny Madsen og som tidligere nævnt Burhan G og Infernal.

Tjek hele programmet her

Kunsten Summer Lounge

Læg jer på tæppet eller i loungemøblerne og nyd de cool toner fra DJs og artister. Bliv inspireret i et meget kreativt miljø. Tag en kold drink eller øl, nyd nogle af de gode madboder og omgivelserne. Frem til 23. august er der hver onsdag Kunsten Summer Lounge.

Tjek programmet ud her

Byen kommer til at summe: Så vild bliver august i Aalborg

Lets Play Utzon Center

Flere datoer i august

Lets Play er en byudstilling, der udfordrer alle aldersgrupper. Man kan prøve Streetfodbold, Yoga, arkitekturvandring, Stand Up Paddle Boarding og sjip på en helt ny måde.

Læs mere om det hele her

Aalborg Opera Festival

Flere datoer i august

Den er for nogle lidt overset, men faktisk en vigtig kulturbegivenhed, der er med til at definere Aalborg som en kulturel storby i Danmark.

Formålet med Aalborg Operafestival er at præsentere opera på flere forskellige lokationer og i flere forskellige former. Flere kendte internationale navne kommer og optræder.

Du kan læse mere her

Celebrity Race

12. august

Jacob Risgaard, Thomas Thomsen, Lynge Jakobsen, Dan Jakobsen mfl. Alle er kendte ansigter i Aalborg og Nordjylland, og de skal sammen med andre kendte navne dyste på galopbanen i Vestbyen.

Celebrity Race bliver en spændende og sjov dag for alle aldre med velgørenhed som omdrejningspunktet.

Læs mere her

Del artikel

Andre læser også