Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byen holder åbent hele dagen på onsdag: Så meget sker der i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

På trods af, at vi i nat stillede urene frem og mistede en time, er der ideel mulighed for at indhente det igen på onsdag, når du over hele byen kan shoppe løs i hele 12 timer, og ovenikøbet med masser af gode tilbud.

Der er nemlig Day&Night i Aalborg, og der findes vel  næppe en bedre måde at bruge byen på, end at udnytte de mange muligheder, som de mange butikker og caféer tilbyder.

”Der bliver selvfølgelig masser af fantastiske tilbud i de over 300 butikker vi har i byen, men derudover er det jo også en dag, som indbyder til hygge og godt selskab. Byen har så mange gode aktiviteter, og det vil vi gerne vise med en ekstra Day&Night”, siger Flemming Thingbak, direktør for Aalborg City, til MigogAalborg.

Masser af nostalgisk musik på Gammeltorv

Udover en masse tilbud i de mange butikker, slutter dagen af på bedste manér kl. 22 med en koncert på Gammeltorv med Halberg&Friends – naturligvis med Fri Entre`, smiler Flemming

Selvom ”Halberg&Friends” måske ikke giver stor genlyd ved de fleste, er der lagt op til fællessang og masser af magi i luften.

Poul Halberg er nemlig en af forgangsmændene i ikoniske bands som Sneakers og Ray Dee Ohh, og han har været med til at skrive nogle af landets mest ikoniske hits, som Magi i Luften, Efterår, Mandagsstævnemøde og Jeg vil la’ lyset brænde.

Du kan få en forsmag her:

”Vi vil gerne give noget tilbage til de vores mange kunder, og det er vores måde at sige tak for, at de bakker op om vores allesammens midtby,” forklarer Flemming videre.

I løbet af dagen uddeler mange butikker også æggebakker med påskeæg, hvor man foruden at mæske sig i lækkert chokolade, kan deltage i konkurrencen om et rejsegavekort til Bravo Tours på hele 20.000 kr.

Æggebakkerne har et unikt nummer og den heldige vinder bliver udtrukket på Gammeltorv kl 22.

”Det eneste det kræver er, at man møder op. Hvis ikke man er fysisk til stede og kan vise æggebakken, trækker vi en anden vinder, ” forklarer Flemming.

Byen holder åbent hele dagen på onsdag: Så meget sker der i Aalborg
Halberg & Friends er klar til at underholde om aftenen

Første Day&Night i foråret

Det er første gang, at man holder en Day&Night på denne tid af året, og hos Aalborg City er man spændte på, hvordan aalborgenserne tager imod det nye tiltag.

Selvom vinteren har været ekstra kold og lang i år, og vinterperioden også har taget gode dele af marts med, er foråret for alvor ved at kunne mærkes rundt omkring i bybilledet.

”Vi håber selvfølgelig på perfekt forårsvejr, og derudover en masse shoppelystne gæster, som har lyst til at udforske byens mange muligheder.”

Byen holder åbent hele dagen på onsdag: Så meget sker der i Aalborg

Nethandlen skal skærpe butikkerne

I de senere år har danskerne fået øjnene op for nethandlen, og selvom de er konkurrenter til butikkernes indtjening, ryster man ikke i bukserne ved Aalborg City.

”Nethandlen er kommet for at blive, men vi vil gerne vise, at de fysiske butikker stadig er det gode alternativ til internettet. Her i byen står vi sammen om at skabe en fantastisk service og gode oplevelser for vores kunder,” fortæller Flemming.

Og nøgleordet er ifølge Flemming: service. Derfor har man også skabt Aalborg City Academy, som skal skærpe butikkerne endnu mere til fremtiden.

”Hvis vi også i fremtiden skal være de førende, må vi hele tiden udvikle os. Vi graver vores egen grav, hvis ikke servicen er i orden. Man skal have en god oplevelse, når man besøger en butik i Aalborg.”

Aalborg City har hyret den legendariske Henrik Meng fra Meng&Company til at stå for akademiet. Han er landets førende inden for relations – og oplevelsesøkonomi og klienterne tæller giganter som Coop, Ecco og Lego.

“Det høje serviceniveau, nærværet og dedikationen skal være en del af butikkernes DNA her i byen. Slutmålet er, at vi er de skarpeste i verden, intet mindre.”

Onsdag bliver der altså god mulighed for at opleve butikkerne på nærmeste hold, når Day&Night fylder byen med gode tilbud og gratis koncert på Gammeltorv.

Du kan læse mere her.

Del artikel

Andre læser også