Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bydel drømte om ny REMA 1000: Aalborg Kommune afviser forslag

Af Stine Kjølby Christensen

Hasseris har vokseværk.

I de seneste år har området oplevet en markant udvidelse, især med opførelsen af det nye boligområde ved Sofiendal Enge.

Denne udvikling har ført til en stigende interesse for flere dagligvarebutikker for at imødekomme behovene hos de mange beboere i området – helt præcis 5.400 indbyggere.

Selvom der er et øget behov for lokale butikker, viser en ny analyse, at mange beboere i både Hasseris og Sofiendal handler uden for lokalområdet, hvilket resulterer i en negativ handelsbalance.

Med en forventet befolkningsstigning til 6.000 inden for få år, er behovet for flere butikker presserende.

Ville opføre tre nye butikker

I håbet om at imødekomme denne efterspørgsel, udarbejdede By- og Landskabsforvaltningen en plan for nye butikker i området.

I øjeblikket er der kun en Netto på Skelagervej, men planen inkluderede opførelsen af tre nye butikker, herunder to dagligvarebutikker, hvoraf REMA 1000 var en af dem, skriver hasserisavis.dk.

Den ene butik var planlagt til at ligge på hjørnet af Skelagervej/Bygaden, mens den anden var foreslået ved Skelagergårdene.

Forvaltningen vurderede, at udvidelsen til et bydelscenter ville være passende og muligt for området.

Bydel drømte om ny REMA 1000: Aalborg Kommune afviser forslag

På et møde den 4. april blev dette forslag taget op.

Det nuværende center på Skelagervej, der huser Netto og Hasserisgaard Centret, er klassificeret som et lokalcenter, men for at imødekomme behovet for flere butikker, skulle området opgraderes til et bydelscenter, hvilket tillader flere og større butikker.

Der var også planer om ændringer i infrastrukturen, herunder nye trafiksignaler og flytning af busvendepladsen, for at sikre god trafikafvikling ved eventuelle nye butikker.

Salget af grunden ved Skelagergårdene ville også give kommunen ekstra indtægter.

Afvist af udvalget

Desværre blev forslaget ikke godkendt, da udvalget “ikke ønskede en dagligvareforretning vest for Bygaden.”

Til hasserisavis.dk italesætter rådmand Jan Nymark, at afvisningen dog ikke betyder, at området ikke får en ny dagligvarebutik i fremtiden, men det vil sandsynligvis blive et andet sted.

Muligvis omkring Bygaden 98 nær Sandtuevej, som har en god placering i forhold til beboerne i Sofiendal Enge.

Hvornår og hvordan den eller de nye dagligvarebutikker kommer, er endnu uvist.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien