Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har taget landet med storm: Ekstraordinært Take Away koncept kommer til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

I Aalborg har vi masser af muligheder for god take away, når vi hverken orker at være kreative eller bruge flere timer i køkkenet.

Men nu bliver barren for god take away hævet betragteligt.

Vi kan nemlig afsløre, at madscenen i Aalborg bliver udvidet med et nyt gastronomisk koncept, der har taget Danmark med storm.

Under navnet By Cortsen har Mads Cortsen skabt et helt særligt Take Away koncept som et alternativ til det gode restaurantbesøg.

Her får man nemlig restaurantoplevelsen med hjem i de private rammer, hvor der ikke skal tages hensyn til andre gæster end dem, som man selv har inviteret.

Take Away by Cortsen har indtil nu kun været udbudt med personlig levering på Sjælland, men på grund af stor efterspørgsel har forretningen nu valgt at udvide med personlig levering her i Aalborg.

By Cortsen pakker bilen og kører mod Aalborg på udvalgte datoer, som du kan se på deres webshop.

Her kan du nemt og enkelt bestille dine menuer og vælge om du ønsker at afhente ved Boxit i Aalborg, eller om du ønsker direkte levering hjem til din hoveddør.

Har taget landet med storm: Ekstraordinært Take Away koncept kommer til Aalborg
Foto: By Cortsen

Sådan fungerer konceptet

Take Away by Cortsen blev lanceret i 2022 og har taget Take Away-konceptet til helt nye højder.

Take Away behøver nemlig ikke kun være noget, som man hurtigt tager med hjem efter en lang arbejdsdag eller køber til nytårsaften – det kan være et direkte alternativ til en særlig restaurantoplevelse.

Det er netop denne opfattelse, som Take Away by Cortsen er sat i verden for at ændre.

Take Away menuen består af 3 indledende snacks og 3 retter, og der udvikles en ny menu hver 2. måned, således menuen altid afspejler sæsonens absolut bedste råvarer.

Når du får dine menuer, så vil alle elementer være pakket sirligt ned i posen med forskellige farvekoder, således det er lige til at pakke ud og skabe sig et overblik.

Der medfølger en fysisk guide, hvor fremgangsmåden for den sidste tilberedning samt anretning for hver servering er beskrevet i detaljer.

Har taget landet med storm: Ekstraordinært Take Away koncept kommer til Aalborg
Foto: By Cortsen

Du skal minimalt i køkkenet, når du lægger sidste hånd på serveringerne, da by Cortsen har klaret alt det hårde arbejde i køkkenet inden.

Det betyder, at du kan servere en højgastronomisk middag for dine gæster, hvor du samtidig har tid til at nyde værtskabet og den gastronomiske forkælelse.

En gastronomisk rejse

By Cortsen blev grundlagt i 2015 af Mads Cortsen, som siden sine unge dage har haft en stor kærlighed for det gastronomiske univers.

Har taget landet med storm: Ekstraordinært Take Away koncept kommer til Aalborg
Foto: By Cortsen

I en alder af 18 år deltog Mads Cortsen i Masterchef, hvor han endte på en flot 2. plads, hvilket satte skub i drømmene om at skabe sit eget.

Det var her, at by Cortsen blev til virkelighed, og visionen er klar – nemlig at levere de mest ekstraordinære og eksklusive gastronomiske oplevelser til kunder i deres private omgivelser.

Forretningen har nu et produktionskøkken i Hvidovre, et kontor i Aalborg, 18+ dygtige medarbejdere og har fra år til år kunne levere flere og flere gastronomiske oplevelser – ikke bare i Danmark, men også i seks andre lande i Europa.

I 2023 valgte forretningen af skifte identitet. På daværende tidspunkt gik forretningen under navnet, Cortsen Dining, men her blev det tid til lanceringen af en ny identitet – by Cortsen – hvis underliggende koncepter har til formål at omfavne alle med en gastronomisk interesse.

Visionen er taget til det næste niveau, nemlig at blive de bedste i Europa til at levere ekstraordinære og eksklusive gastronomiske oplevelser til kunder i deres private omgivelser.

Du finder meget mere info her.

Del artikel

Andre læser også