Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

Af Frederikke Hougaard Hansen

Sidst vi mødte Amin Barrada var i maj måned. Her havde han netop rykket teltpælene op for butikken i Tivoli i København og flyttet hele BuyNature’s sortiment til Svenstrup – 10 km. udenfor Aalborg.

Det var kærligheden der fik Amin til at forlade Tivoli og flytte til Nordjylland, hvor han nu bor med sin kæreste. Han beviste allerede ved at flytte sit lager til Svenstrup, at han – og BuyNature – var kommet for at blive.

Det slår han nu endnu engang fast.

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

På fredag den 14. juli er der nemlig ’Grand Opening’ i Friis Shoppingcenter, hvor Amin slår dørene op til den nye, flotte butik.

”Jeg håber at nordjyderne kigger forbi på fredag. Vi byder på drikkevarer og snacks – selvfølgelig er det hele økologisk,” lyder det forhåbningsfuldt fra Amin.

Flere muligheder i byen

For Amin er der rigtig mange fordele ved at have en fysisk butik – og ikke mindst midt i byen.

”Vi følte et behov for at komme tættere ind til byen, og der har vi nu fået et helt fantastisk lokale i Friis Shoppingcenter, hvor vi kan brede os ud med hele vores sortiment, så folk kan se og røre,” fortæller Amin og tilføjer:

”Jeg har savnet det at have butik. Personligt har jeg savnet vores butik i Tivoli, og siden vi flyttede herop, har jeg savnet den direkte kontakt med kunden.”

Dét får Amin og resten af BuyNature i hvert fald rig mulighed for nu – endda fra et centralt punkt i Aalborg. Han fastslår at det er bedre med et spot i midtbyen end et lager i Svenstrup.

De har kørt soft opening i en uges tid nu, og Amin er positivt overrasket over, hvor godt BuyNature er blevet taget imod.

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

Kunderne følger med

Selvom der er langt fra Tivoli i København til Friis i Aalborg, så er der kunder, som følger med. Og det er der ikke noget at sige til, når man tager sig et kig rundt i den nye butik, med alle de flotte varer.

Amin havde en sød lille historie at fortælle om en kvinde, som skrev til BuyNature for at høre, hvor Svenstrup ligger. Han kunne stolt lede hende vej mod Friis, hvor hun kom forbi og købte en masse ting. Hun savnede butikken i tivoli.

Miljøvenlige produkter i topkvalitet

Sortimentet består primært af egne produkter. De mest populære, at dømme ud fra kundernes køb, er fra mærkerne Cannaderm, som laver hudplejeprodukter og Wood World, som laver blandt andet solbriller, iPhone-covers og interessante gadgets.

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

Cremerne fra Cannaderm er folk ligefrem blevet afhængige af, og nu kan de altså købes i butikken i Friis, hvor der for nye kunder er mulighed for at prøve dem inden man køber.

Wood World, hvis produkter alle er lavet af træ, har lancering af ny kollektion på åbningsdagen fredag den 14. juli.

Derudover må vi ikke glemme at BuyNature er i stand til at dække mange forskellige behov.

I én og samme butik finder du nemlig en børneafdeling med legetøj, hygiejneprodukter, dametøj af økologisk bomuld fra Önling, bambus-undertøj og meget andet. Derudover er der indgået et rigtig fint samarbejde med det lokale brand Better World Fashion, som udstiller i BuyNature henover de næste måneder.

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

BuyNature flytter ind i Friis: Kom til åbningsfest og støt et godt formål

”Ting koster det, de koster”

Iværksætteren, Amin, bryder sig ikke om tilbud generelt, fordi han er af den holdning, at ting koster det de koster, og folk kun skal købe fordi de har lyst og behov – og ikke fordi de ser et godt tilbud.

’Black Friday’ er ifølge ham er ”et overforbrugshelvede”, og han fik derfor idéen til ’Go Green Friday’, som han i samarbejde med Go Green Copenhagen har fået flere virksomheder med på.

Til ’Go Green Friday’ sættes priserne op fremfor ned, og overskuddet doneres til velgørenhed.

Der vil ingen specielle åbningstilbud være i butikken – derimod doneres 50% af omsætningen på åbningsdagen til WWF.

Så kig forbi BuyNature i Friis Shoppingscenter på fredag og få dig en oplevelse – til bæredygtige priser.

 

Del artikel

Andre læser også