Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i dag: Danmarks første regnskovscafé slår dørene op i Aalborg

Af Michael Qureshi

I dag torsdag d. 13. maj sker der noget helt ekstraordinært.

Her slår man nemlig dørene op til Danmarks første regnskovscafé – en såkaldt Butterfly Café.

Det sker i Aalborg Zoo, hvor man de seneste måneder har knoklet for at gøre konceptet knivskarpt.

Man kommer til at sidde med følelsen af at sidde midt i regnskoven, mens man indtager sin mad.

Der bliver nogle magiske tordenlyde, og lyden af regndråber der plasker ned, og så selvfølgelig masser af dyreskrig.

Tigeren har et godt øje

Caféen er blevet indrettet utrolig flot, så det også visuelt føles som regnskoven, og man bliver overvåget af flere dyr. Blandt andet har den flotte tiger et godt øje på gæsterne.

Maden bliver også i den eksotiske ende, men der bliver noget for enhver smag, og det ventes at blive et stort trækplaster især for børnefamilier fra alle dele af Nordjylland og øvrige Danmark.

Inspiration fra udlandet

Inspirationen er kommet fra Rainforest Café’s, som man blandt andet kender fra forskellige Disneyland-parker.

“Vi glæder os helt vildt til at åbne dørene og opleve gæsternes reaktion. Vi synes, at vi er kommet i mål på de ønsker vi havde for denne café, og det bliver en fuldstændig særlig oplevelse her i Aalborg,” fortæller den kreative idémand Lars Jeppesen, som også var manden der i høj grad stod bag opsætningen af Jul i Zoo.

Med autentiske lyde og en skøn varme.

Planen er, at man kan åbne for det allerede i maj, hvis restriktionerne omkring restauration lempes.

Gik i kreativ tænkeboks

Det var Aalborg Zoo’s direktør Henrik Johansen, som første gang stiftede bekendtskab med en af de populære Rainforest Café’s.

Lars Jeppesen og Henrik Johansen gik så i kreativ tænkeboks og er snart klar til at folde det ud lige her i Aalborg.

“Det er lidt en blanding af al den inspiration, jeg har fået, når jeg har rejst rundt ude i verden. Jeg har samlet en masse idéer og indtryk, og så gjort dem konkrete til det her projekt.

Nu har vi forsøgt at skabe noget, som aldrig er set før i Danmark,” fortæller Lars Jeppesen til MigogAalborg.

Du kan se videoen af den helt nye Butterfly Café lige herunder – hvis der er problemer med afspilning af videoen kan du se den via dette link

Hvad: Butterfly Café åbner
Hvor: Aalborg Zoo
Hvornår: Torsdag d. 13. maj 2021
Mere info her

Del artikel

Andre læser også