Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Butiksejer med opråb: Dropper vilde tilbud og laver anderledes gimmick til Black Friday

Roshage-8-1024x614

“God handel starter med bevidsthed.”

Sådan lyder det fra indehaveren af butikken Roshage, der ligger på Boulevarden. Butikken har været åben i omkring en måned, og ifølge indehaver Lukas L. Leszczynski går det stille fremad efter åbningen.

Men tanken om at Black Friday og helt vilde tilbud venter lige rundt om hjørnet, gør ham ikke ligefrem glad.

“Helt ærligt, jeg synes Black Friday er noget værre lort. Det er gået fra at være en praktisk måde at rydde op på hylderne før julesalget til en ukritisk rabatfest, hvor ALT sættes ned,” siger Lukas L. Leszczynski og fortsætter:

“Det giver måske omsætning, men det skaber ikke god handel – og det skaber i hvert fald ikke bevidste kunder.”

Prøver gimmick i stedet for procenter

For Lukas giver det ingen mening at lave så billige tilbud, at kunderne, der kommer til Black Friday, aldrig sætter fod i butikken igen efterfølgende.

“Jeg ønsker at være del af handelslivet i Aalborg i fremtiden, men det er kun muligt ved at skabe et relation, der bygger på at kunne skaffe de varer hjem til aalborgenserne, som de ønsker at købe, til en pris jeg også kan drive forretning af – det er ingen raketvidenskab,” lyder det fra butiksindehaveren.

Derfor prøver han nu at lokke kunder i butikken ved hjælp af en slags matador-valuta. De såkaldte Roshage Aallars (læs: dollars).

Butiksejer med opråb: Dropper vilde tilbud og laver anderledes gimmick til Black Friday
Lukas L. Leszczynski med Roshage Aallars. Privatfoto.

Hvis man handler hos Roshage på Black Friday, får man derfor momsen refunderet – op til den nærmeste 50’er – i form af disse Roshage Aallars.

Man kan så bruge dem som betalingsmiddel i butikken fra 1. januar til 31. marts næste år.

“Jeg håber, at vi kan vende snakken om Black Friday til noget, der kan få flere til at tænke lidt over, hvad en god handel egentlig er. For mig handler det ikke om rabatter, men om at skabe bevidsthed og få flere aalborgensere til at opdage min og andre gode butikker i byen,” slutter Lukas L. Leszczynski.

Black Friday løber officielt først af stablen fredag den 29. november, men allerede nu er butikker landet over gået i gang med at bombardere folk med e-mails og vilde tilbud.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.