Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Butiksejer i opråb: “Vi er ikke lukket!”

Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Hvis du har kørt forbi Musikhuset på Østergade i Nørresundby inden for de sidste seks måneder, har du måske bemærket, at ruderne i stueetagen er dækket til.

Det har desværre fået mange til at tro, at butikken er lukket. Men det er langt fra sandheden.

Musikhuset er stadig åbent og kører på fuld kraft – de er bare midlertidigt flyttet op på førstesalen, mens en omfattende renovering er i gang.

Renovering uden slutdato skaber forvirring

Renoveringen af Musikhusets lokaler har nu stået på i seks måneder, og det er stadig uvist, hvornår arbejdet bliver færdigt.

Ifølge indehaver Theodore er det udlejeren, der står for projektet, og han har ingen indflydelse på processen.

“Det har stået på i seks måneder, men det er ikke noget, vi har indflydelse på.

Vi kan ikke få en dato på, hvornår det er færdigt. Vi venter på besked, men desværre ved jeg ikke, hvornår det bliver,” forklarer Theodore til MigogAalborg.

Renoveringen indebærer blandt andet udskiftning af varmerør og gulve, og når det hele er færdigt, bliver lokalerne shinet op og klar til brug.

Men indtil da må Musikhuset nøjes med at drive butikken fra førstesalen – en løsning, der har vist sig at skabe forvirring blandt kunderne.

“Der er både folk, der ringer og skriver og spørger, om vi er lukket.

Mange kører forbi herude og konkluderer i farten, at det er tilfældet, fordi vi ikke er, hvor vi plejer,” siger han.

Kunderne tror, butikken er væk

For Theodore er det frustrerende at opleve, hvordan renoveringen har skabt misforståelser blandt kunderne.

“Vi kan ikke helt måle på, om vi har færre, men det er da ærgerligt, at folk ikke opdager, at vi stadig er her.

Vi er flyttet midlertidigt til førstesal, men har skrevet det alle steder og vi har selvfølgelig prøvet at markere det så godt som muligt,” forklarer han.

Musikhuset har været en fast del af Nørresundby siden 2019 og er kendt for sin passion for musik og sit brede udvalg af instrumenter og lydudstyr.

Kom op på førstesalen – vi er her stadig!

Selvom renoveringen har skabt store udfordringer, er Musikhuset stadig åbent og klar til at tage imod kunderne.

“Vi er fuldt funktionelle.

Vi er ikke lukket eller kommer til det, vi venter bare på, at håndværkerne er færdige.

Folk er meget velkomne til at kigge ind på førstesal,” understreger Theodore.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.