Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet søger vidner: Butikker i midtbyen udsat for hærværk og tyveri

Af Stine Kjølby Christensen

Der er nogen, der har haft en indbringende nat i midtbyen.

I hvert fald kan vi i skrivende stund melde om to butikker, der har haft besøg efter lukketid.

Den ene er Huset Pico i Slotsgade, hvis alarm gik kl. 04.38 i morges, da to ukendte indbrudstyve kastede sten gennem butiksruden og efterfølgende stak af med en dyr jakke.

Det skriver Nordjyske.

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi beskriver gerningsmændene som to mænd, hvoraf den ene var iført en sort trøje med hætte og mørke bukser. Den anden i en brun jakke med sorte adidasbukser.

Nordjyllands Politi efterlyser nu vidner eller videoovervågning, der kan hjælpe med at komme til bunds i sagen.

deKARL har også haft besøg

Få hundrede meter væk har en anden butik også haft besøg. Sandsynligvis af de samme “kunder”, da der også her er blevet kastet sten på ruden.

Til deres (måske) store ærgrelse har designerbutikken deKARL, der for nyligt er åbnet i Gravensgade, valgt at installere panserglas. Derfor nåede gerningsmændene aldrig længere end et solidt kast mod ruderne.

Politiet søger vidner: Butikker i midtbyen udsat for hærværk og tyveri

Hvornår disse kast er fundet sted i nattens løb ved Karl Martin Hosbond, der står bag DeKarl, ikke.

“Da det er panserglas, har det ikke bevæget sig nok til, at alarmen er gået. Der skal heldigvis mere til,” fortæller han til MigogAalborg.

Har du oplysninger i sagen bedes du kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Del artikel

Andre læser også