Trist melding: Butik i Bispensgade lukker

Midtbyen er i konstant forvandling, og i de seneste par uger har vi bl.a. kunnet berette om NORMAL’s åbning i Vestbyen, Restaurant Strukturs flytning til C.W. Obels plads, nye spændende planer i b.youngs gamle lokaler i Bispensgade, Helmuts indtog i Jomfru Ane Gade – og meget mere.
Men nu kommer der desværre en af de triste nyheder til listen.
Name It, der har flere år på bagen på adressen Bispensgade 10F, er nemlig snart fortid.
Siden starten af marts har Name It haft en pop up i lokalerne, men nu er det snart endegyldigt slut.
Børnetøjsbutikken lukker nemlig i midtbyen.
Det bekræfter distriktchef Trine Nørlund Andersen til MigogAalborg.
“Vi har ikke lyst til at have butikken længere. Vi vil hellere koncentrere os om den, vi har i centret (Aalborg Storcenter red.),” fortæller hun.
Pop up-butikken var altså blot en midlertidig løsning for at betale huslejen, men fremover må man tage turen ud til Aalborg Storcenter for at besøge Name It.
“Vi lukker butikken lige så stille. Det bliver ved udgangen af maj, men vi ved ikke præcis hvornår endnu,” forklarer Trine Nørlund Andersen.