Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burgermenu til 89 kr: Aktuel introducerer Burger Sunday

Af Stine Kjølby Christensen

Du kender det: Det er søndag. Måske har du lidt tømmermænd. Måske er du bare lidt søndags-lækkersulten.

Og findes der så i det hele taget noget bedre end en stor, snasket burger?

Det mener Aktuel i hvert fald ikke, og derfor lancerer de nu Burger Sunday. Konceptet indebærer, at du for blot 89 kr. får en valgfri burger fra Aktuels menukort – inkl fritter og aioli.

Normalprisen er 150 kr., så det bliver vist svært at finde på en undskyldning for at lade være …

Gælder også to-go

Du kan vælge mellem alle Aktuels burgervarianter: en okse-, kyllinge- eller vegetarburger. Alle serveres i en sprød surdejsburgerbolle med cheddar, bøftomat, salat, syltede rødløg, drueagurk og dressing.

Dertil rustikke fritter med parmesan, timian og aioli-dip (selvfølgelig også med i prisen).

“Vi vil gerne gøre op med forestillingen om, at søndag kun er forbeholdt brunch,” fortæller Lars Helmuth, der står bag caféen på Budolfi Plads, hvor den lækre burger selvfølgelig kan nydes på den solrige terrasse.

Bliver du måske helt træt ved tanken om at skulle nyde burgeren i caféen – og egentlig bare hurtigst muligt vil hjem på sofaen, så er der også råd for dét.

Tilbuddet gælder nemlig også som takeaway.

Burgermenu til 89 kr: Aktuel introducerer Burger Sunday

“Vi starter med at sælge burgere allerede fra kl. 9.30 og helt frem til, at vi lukker – så man er altså dækket ind, uanset hvornår på dagen, man får sine burger-cravings,” siger Lars Helmuth.

Du bestiller ved at ringe til Aktuel eller sende dem en e-mail.

Hvad: Burger Sunday
Hvor: AKTUEL, Budolfi Plads
Hvornår: Hvad tror du selv?

Del artikel

Andre læser også