Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En rigtig sommerburger: Burgerkæde lancerer burger med BBQ og coleslaw

Af Simone Springborg

Burgerelskere i Aalborg kan godt gribe solbrillen og tage ud i det aalborgensiske sommervejr.

Burger Boom har nemlig lanceret en ny limited edition burger, og den lyder som en smagseksplosion: Coleslaw BBQ Chicken Burger.

Den fås kun i en begrænset periode fra 2. juni til 29. juni, så det gælder om at være hurtigt ude.

Den nye burger kombinerer nogle af de bedste klassikere – og det hele starter med en sprød og saftig håndpaneret kylling, serveret i en blød og økologisk kartoffelbolle.

Hertil kommer en klassisk BBQ-sauce med masser af smag, og prikken over i’et: en cremet og frisk coleslaw, der giver perfekt balance mellem fylde og friskhed.

Priserne er Single burger 89 kr og menu med tilbehør og drikke 135 kr.

Hvordan smager den?

Som alle kyllingeburger-fans kan skrive under på, så er kyllingudgaven ikke altid den på menuen, der får mest kærlighed. Det kan man ikke sige om denne udgave.

Kyllingen er mør og sprød, coleslawen er frisk, og der er masser af smag af BBQ. Herligheden smager lidt som en rigtig god grillaften i en burger.

Burger BOOM laver i vores øjne nogle af byens bedste burgere, og man kan tydeligt smage, at de bruger gode råvarer og mange af tingene er hjemmelavede.

Hvis smagen skulle helt op og score topkarakter, så kunne det klæde den med lidt ekstra dressing eller BBQ-sauce, den kan nemlig godt blive en smule tør til sidste – men så kan man jo altid fylde et bæger mere med dressing, kan man sige.

Burger Boom har tidligere haft stor succes med deres månedlige specialburgere, og denne juni ser ikke ud til at blive en undtagelse.

Så spørgsmålet er bare: Skal du nå at smage Aalborgs sprødeste nyhed, før den forsvinder igen?

Du finder Burger Boom på Vesterbro.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag