Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burger Shack-kæden fylder tre år: Få en menu for en flad halvtredser

Af Redaktionen

Det var i Frederiksgade i Århus, at eventyret startede.

The Burger Shack åbnede for præcis tre år siden med deres skarpe koncept både på indretning og ikke mindst maden.

Siden er Burger Shack stormet frem i det meste af landet, og passeret adskillige konkurrenter i overhalingsbanen.

I Aalborg åbnede Burger Shack 1. januar, hvor de stod klar til at tage imod burgerfrådende aalborgensere efter nytårsfesten.

Her i byen har de også fået godt fodfæste, og blev blandt andet kåret til Byens Bedste Burger til AALBORG AWARDS.

Glad for opbakning i Aalborg

Nu fejrer de hele kædens tre års fødselsdag, og det gør de med et ret skarpt tilbud. Mandag d. 25 februar kan man få en Shack menu med burger, fritter og sodavand for en flad halvtredser.

“Vi er stolte af, at vores første butik nu fylder tre år. Det ønsker vi at fejre i alle vores Shack-restauranter, og vi håber, at aalborgenserne tager godt imod tilbuddet på dagen.

Vi er rigtig glade for den opbakning vi hver eneste dag mærker i Aalborg,” siger Christoffer No, Driftsdirektør i Burger Shack, til MigogAalborg.

10 nye restauranter er åbnet

Meget er sket siden åbningen i Frederiksgade. Hele 10 nye restauranter er kommet til, og adskillige millioner af burgere er blevet flammegrillet.

I efteråret opnåede Burger Shack endda at blive kåret til Danmarks bedste burger i en afstemning på Opdag Danmark.

“De her priser betyder virkelig meget for os. Det er et signal om, at vi holder et højt niveau, og det motiverer os hver eneste dag til at lave byens bedste burger i Aalborg og de øvrige byer, hvor vi har restauranter,” fortæller Christoffer No.

Burger Shack har i dag steder i Aarhus (3), Aalborg, Odense, Herning, Horsens, Randers, Kolding og Silkeborg.

Hvad: Burger Shack fødselsdag
Hvor: Østerågade 18a
Hvornår: Mandag d. 25. februar kl. 11-21
Se eventet på Facebook

Husk at du kan stemme på, hvem der skal have titlen som Byens Bedste Burger, Restaurant, Café m.fl. – Stem på dine favoritter til AALBORG AWARDS lige her

Del artikel

Andre læser også