Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Som sendt fra himlen: Nu kan du få bragt Burger King ud i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Burger King PR
Foto: Burger King PR

Det er ikke valgmuligheder, der mangler, når vi her i byen har lyst til burger.

Aalborg er ramt af en decideret burger-epidemi, og nu melder en af byens helt store spillere sig ind med et ekstraordinært tiltag.

Burger King er nemlig gået sammen med Just Eat om at levere burgere til de sultne aalborgensere.

“Vores kunder har længe haft et brændende ønske om at få vores burgere leveret til døren, så det føles rigtig godt at kunne give danskerne en tidlig julegave.

Med Just Eat-samarbejdet mener vi, at vi har fundet en samarbejdspartner, der kan sikre, at de burgersultne danskere får levering af højeste kvalitet,” siger Sofie Navardsen, markedschef hos Burger King Danmark, i en pressemeddelelse.

Plej tømmermændende uden at forlade hjemmet

Konkurrenten McDonald’s leverer indtil videre kun i København, men Burger King har altså valgt at flere af Danmarks største byer skal have muligheden for at få leveret en Whopper ved døren.

Det gælder fra i morgen onsdag den 21. november i både Århus, Odense og altså her i Aalborg.

Just Eat er meget glade for det nye unikke samarbejde:

“Vi er enormt glade for at byde Burger King velkommen i Just Eat-familien. Burger King er mange danskeres go-to sted, når de vil spise en god burger, og vi er glade for nu at kunne bringe en af danskernes favoritter hjem i stuerne.

Nu går vi ind i en festlig højtid, og mon ikke der er nogle, der især vil glæde sig over at kunne klikke deres favorit burger hjem dagen efter en julefrokost eller 1. januar«,” siger Carsten Boldt, administrerende direktør i Just Eat.

Burger King kan bestilles direkte hjem til dig fra i morgen. Du kan bestille direkte hos Just Eat eller på Burger Kings hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også