Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smukt og vellykket: Budolfi Plads vinder arkitektonisk pris

Af Stine Kjølby Christensen

Det er efterhånden ved at være et år siden, at det nye Budolfi Plads officielt blev indviet. Datoen var d. 15. november 2019, og regnen silede ned i stride strømme.

Nu siger kalenderen oktober 2020, og selvom Budolfi Plads fik en grå og kedelig start, er pladsen i hjertet af Aalborg i den grad blevet et aalborgensernes foretrukne mødesteder.

På pladsen kan du – udover at nyde udsigten til den smukke kirke – også slænge dig i grønne oaser, spise en god brunch hos Aktuel, få en billig kaffe hos BACO, spise moules frites hos Skagen Fiskerestaurant, eller måske opleve en surdej blive til hos Surdejsbageren.

Snart får Budolfi Plads også selskab af Det Glade Vanvid, der åbner med sit unikke gourmetkoncept til december.

Fra trafikmaskine til grønt byrum

Aalborg Kommune er helt enige i, at pladsen har givet byen det naturlige samlingspunkt, som man hele tiden havde håbet på, at det blev. Derfor har de valgt at tildele Budolfi Plads – og fem andre byggerier – en særlig bygningspræmiering.

Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg har i 2020 valgt at præmiere dem for et smukt og vellykket byggeri, der samtidig har gjort gavn i forhold til byomdannelsen- og udviklingen.

Budolfi Plads er blandt andet blevet præmieret for sin helhed, der forener det grønne og arkitektoniske, der tilsammen er med til at skabe ro i hjertet af byen.

Motiveringen for præmieringen lyder som følger:

“Ved et tydeligt arkitektonisk greb er 60’ernes modernistiske trafikmaskine blevet omdannet til et nutidigt, grønt byrum.

Den nye åbne karréstruktur omkring pladsen danner et fint samspil med Budolfi Kirke og de omkringliggende gader.

Byens hjerte har fået nyt liv ved, at trafikken er fjernet, parkering lagt under jorden, beplantning og biodiversiteten øget, og bygningernes arkitektur, anvendelse og materialevalg flot indpasset i det historiske område.”

Det sædvanlige arrangement på Kunsten er i år aflyst, men præmiering fastholdes med offentliggørelse af de præmierede byggerier på Arkitekturens Dag den 5. oktober.

Der arbejdes på en opfølgende markering af selve overrækkelsen af plaketter og diplomer i november 2020.

Trænger du til et god restaurantoplevelse? Så kom med til Aalborg Eat Out

I de kommende to uger sørger byens toprestauranter for en oplevelse udover det sædvanlige. Prisen starter fra 225 kr. for tre retter.

Book din plads her.

Smukt og vellykket: Budolfi Plads vinder arkitektonisk pris

Del artikel

Andre læser også