Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til alle koffein-junkies: Her kan du få Bubble Tea med kaffe

Af Nathalia Hentze Nielsen

Bubble Tea har taget Danmark med storm de senere år.

I Aalborg kan du få den asiatiske drik fire steder: Boba Drop, Pho Saigon, Slikmunden ved Tornhøjcentret og Bogø Sandwich i Shoppen.

Men nu melder en ny spiller sig på banen.

Kaffekæden Espresso House har udviklet en såkaldt Bubble Iced Latte, hvor du kan vælge mellem karamel eller vanilje.

De små “bobler”, som er kendetegnende ved den særlige drik, er lavet af Espresso House’s egen espresso.

Vi var forbi for at prøvesmage, og det smager akkurat som Espresse House lover; nemlig af en islatte med sirup.

De små bobler er dog meget svære at få op pga. de tynde sugerør, så du skal suge hårdt (som man siger).

Opdatering: Espresso House er vendt tilbage og fortæller, at vi fik de forkerte sugerør. Du kan derfor trygt bestille Bubble Tea’en uden at skulle frygte for dine sugeevner.

Til 65 kroner og med meget is i glasset er det lidt en dyr omgang, men hey, har du fået penge tilbage i skat, har du noget ekstra at snolde væk.

Til alle koffein-junkies: Her kan du få Bubble Tea med kaffe

Endnu en sommerlig nyhed

Som den snedige læser har bemærket ud fra vores valg af billeder, har Espresso House såmænd præsenteret endnu en nyhed.

Den Pink Frapino, som den farverige sag hedder, består af pink dragefrugt, jordbær og vaniljesmag, toppet med flødeskum.

Den smager akkurat som en jordbærmilkshake, hvilket er dejligt sommerligt og forfriskende, mens vi venter på de varmere grader.

Derfor giver vi hellere de 66 kroner den koster end de 65 for den boblende latte.

De to nyheder findes i alle Espresso House’s caféer.

Del artikel

Andre læser også