Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brygges i restauranten: MEAT har stor succes med egne øl

Af Jens Erik Møller

Det skal være en oplevelse at gå ud at spise. Ikke bare på tallerkenen, men hele vejen rundt.

Det mener i hvert fald Niclas Jensen, der er daglig manager og medejer af Restaurant MEAT i Vesterå.

”Hos os er oplevelsen den røde tråd. At man går herfra med noget udover selve madoplevelsen,” fortæller han.

Det er en del af forklaringen på, at Restaurant MEAT i begyndelsen af marts lancerede sine egne øl i samarbejde med Gourmetbryggeriet. Øllet brygges i et skab i selve restauranten, så gæsterne kan følge med på tætteste hold. Og får man lyst til at smage, så løber øllet direkte fra skabet via en rørledning til ølhanen i baren, hvor den skænkes til gæsten.

”Vi gør meget ud af show-værdien i at gå ud at spise. Der er åbent til køkkenet, og nu har vi et ølskab,” siger Niclas Jensen.

Brygges i restauranten: MEAT har stor succes med egne øl

Gæsterne har taget de nye øl til sig

Processen med at skabe egne unikke øl til MEAT har været i gang i et halvt års tid.

”Det var Gourmetbryggeriet, der tog fat i os. De er i gang med et nyt koncept, hvor de laver specialøl til udvalgte restauranter. Og det er en stor ære, at de har tænkt på os,” fortæller Niclas Jensen.

Hos MEAT var de ikke i tvivl om at se skulle være med i projektet.

”Vi kan lide at skubbe til vores koncept og ikke gå død i den samme mølle. Der er efterspørgsel på det lokale og personlige fra vores kunder, så vi har savnet en øl.”

Og ifølge Niclas har gæsterne har taget rigtig godt imod de tre nye MEAT øl.

”Det er en kæmpe succes. Vi har et bredt menukort, derfor er det vigtigt med gode øl, der kan supplere kortet. Det er blevet en sport for os at snakke øl med gæsterne, det er næsten som med vin. Mange gæster har den holdning, at de drikker øl fra Carlsberg, så jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor nemt vi kan sælge vores egen øl, at den går så godt, som den gør. Så snart vi nævner vores øl, så vælger folk dem,” fortæller Niclas og fortsætter:

”Kunderne kan selvfølgelig stadig købe traditionelle øl fra Carlsberg, men de tre nye øl er gode klassikere at starte med. Og det bliver fedt, når vi rigtig begynder at kunne lege med vores egne øl. Det er en mulighed for udvikling.”

Brygges i restauranten: MEAT har stor succes med egne øl

Øl med smag

Indtil videre er MEAT dog startet forsigtigt ud med tre varianter.

En MEAT Pilsner med smag af humle, der kan drikkes til næsten alt, men som især egner sig til de lettere retter som for eksempel en forret eller et stjerneskud. En MEAT Classic, hvor malt og sødme spiller sammen med humlens aroma og bitterhed. Det er en øl, som Niclas anbefaler til for eksempel burgere, barbecue og spareribs. Og endelig er der MEAT Brown Ale, som er brygget efter engelsk tradition. Her er tale om en øl med noter af chokolade og ristet malt. Den går især godt til ribeeye steaks og kød fra amerikansk kvæg, forklarer Niclas.

Det allervigtigste er, ifølge Niclas, at øllene har en god, rund eftersmag.

”Det er ikke lækkert med en sprittet smag, hvis man er ude at spise. Man skal kunne nyde øllen og maden. Det skal passe sammen. Og det gør vores nye øl,” siger han.

Vigtigt at have dialog med gæsterne

Ølskabet med de tre nye øl er den seneste tilføjelse af show-værdi på Restaurant MEAT, som Niclas kalder det. I fremtiden vil man også gerne have et såkaldt grovmodningsskab, hvor kødet kan hænge og modne, inden det er klar til at blive tilberedt og spist. Som det ses hos flere steakhousekæder.

”Det har vi længe villet gøre, men det skal gøres smagfuldt,” understreger han.

”Der er mange måder at skabe dialog med gæsterne på, og vi kan godt lide at snakke med vores gæster. Vi kan også godt lide, at gæsterne går herfra med noget ekstra viden.”

Det kan blandt ske ved at bestille en MEAT symfoni med fem forskellige kødudskæringer. Planen er også at tjenerne skal have særlige forklæder, hvor udskæringerne er aftegnet, som de rent faktisk sidder på dyret.

”Så er det nemt at vise vores gæster, hvor deres kød sidder på kvæget.”

Brygges i restauranten: MEAT har stor succes med egne øl

Tag MEAT med hjem i dit eget køkken

Alt handler dog ikke om show-værdi og en god atmosfære i restauranten. Nogle gange vil man bare gerne have et nemt, men lækkert aftensmåltid hjemme i sit eget køkken. Og det er der også råd for hos MEAT.

MEAT at Home er, som navnet antyder, en mulighed for at få Restaurant MEAT hjem til en selv.

Man bestiller ganske enkelt de kødudskæringer, man gerne vil have – præcis som hvis man købte ind i en gammeldags slagterbutik – og derefter tilbereder man selv kødet derhjemme efter den medfølgende guide.

”Det er kødet, som du kender det fra vores restaurant. Og så følger der sideorders som kartofler og sovs med. Det hele kan varmes op og være klar på få minutter,” forklarer Niclas.

Brygges i restauranten: MEAT har stor succes med egne øl

MEAT at Home er især henvendt mod de mindre selskaber derhjemme, og det er muligt at bestille kød helt ned til to personer. Man bestiller enten via app’en Waiteer, på restaurantens hjemmeside eller ringer derind, og så kan man afhente sit kød fra kl. 17.30 – klar til at blive tilberedt hjemme ved en selv.

Og man kan naturligvis også bestille MEAT’s nye øl med hjem. Restauranten sælger nemlig øllene i specielle kander, hvor de kan holde sig friske i op til fire dage i køleskab. Kanderne har eget MEAT-logo og er lavet til netop det formål, og som en sidegevinst får kunderne lov at beholde dem efter følgende.

Så selvom man spiser og drikker hjemme, så kommer MEAT’s show-værdi alligevel med bordet.

Del artikel

Andre læser også