Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

It’s back: Brunsviger-fastelavnsbolle er tilbage hos Aalborg-bager

Af Nathalia Hentze Nielsen

Lagkagehuset kickstartede januar med årets første store, syndige nyhed: Fastelavnsboller.

Nu er endnu en bager sprunget med på bølgen, og det er med en “gammel” og elsket kending.

Othello Bageriet reintroducerer deres fantastiske brunsviger-fastelavnsbolle, der består af en wienerbrødbund, flødecreme, flødeskum og så et stykke brunsviger på toppen.

Othello Bageriet bruger kun de traditionelle – og højt elskede – deje til fastelavnsbollerne, som er brioche-agtige og wienerdej.

Her er ikke alt muligt hurlumhej med den lækre dej, fordi hvorfor ændre på noget, som allerede fungerer så perfekt?

Er du allerede solgt på dette lille vidunder, skal du bare afsted. 

Den lækre fastelavnsbolle står nemlig i montren i Christiansgade lige nu og venter på kage-glade aalborgensere.

Den perfekte kombination – eller ej?

Og nu til det spændende: Fungerer det med en brunsviger på toppen?

Det korte svar er ganske enkelt: Ja! Og faktisk havde vi ingen forudindtaget holdning til kagesymfonien, før det første stykke røg ned i svælget.

Netop fordi, at hverken creme/flødeskums-blandingen eller wienerbrødet var overdrevet sødt, gik det helt perfekt i spænd sammen med den snaskede top af sukker og kærlighed.

Smagene gik virkelig godt i spænd, og trods det voldsomme overfald af vores smagsløg, spiste vi alligevel op – ja, faktisk var vi tæt på at slikke tallerkenen.

Læs resten af vores smagstest her.

Del artikel

Andre læser også