Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ja tak: Denne brunch har alt godt fra det mellemøstlige køkken

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi har prøvet italiensk brunch.

Vi har prøvet tyrkisk brunch.

Nu er tiden kommet til det tredje og sidste sted i vores guide til alternative bruncher: En mellemøstlig brunch.

Den finder du hos Din Pita Bar på Kastetvej 51.

Det består den mellemøstlige brunch af

Faktisk kan du vælge mellem fire forskellige brunchmuligheder.

Brunch 1: Omelet med sucuk, frisk grønt, hummus, tzatziki, oliven og fladbrød.

Brunch 2: Omelet med kartofler, frisk grønt, hummus, tzatziki, oliven og fladbrød.

Brunch 3: Hummus Bil Lahme, frisk grønt, syltet grønt, oliven og fladbrød.

Brunch 4: Ful Medames, frisk grønt, syltet grønt, oliven og fladbrød.

De forskellige bruncher koster fra 75-85 kroner.

Derudover kan du også få Manakish, der er en slags morgenmads “pizza”. Den vegetariske koster 20 kr., mens den med kød koster 25 kr.

Ja tak: Denne brunch har alt godt fra det mellemøstlige køkken
Manakish

Vi valgte at bestille… ja… alt!

Det var et kæmpe tag-selv bord af kød, grønt, sylt og fladbrød, og vi gik ikke sultne derfra.

Hummussen røg hurtigere indenbords end, du kan sige “jeg-vil-bestille-en-nummer…”, og det gjorde bestemt ikke noget for kikærtemosen, at der var tilføjet både oksekød og persille.

Pikant er nok det ord, der er mest rammende for hele madoplevelsen, fordi der var virkelig skruet op for krydderierne. Det både smagte og duftede vidunderligt.

Du kan nyde brunch i Din Pita Bars lokale, eller du kan bestille den to-go via deres hjemmeside eller Wolt.

Ja tak: Denne brunch har alt godt fra det mellemøstlige køkken

Del artikel

Andre læser også