Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye anbefalinger om solbeskyttelse: Brug mindst denne faktor solcreme

Det er vigtigt at passe bedre på sin hud, når solen skinner.

Og her midt i marts er vi da også begyndt at se noget mere til netop solen, så der er god grund til at begynde at tænke over, hvordan du beskytter dig mod strålerne, når sommeren for alvor får fat.

Sundhedsstyrelsen er i dag kommet med nye anbefalinger: Brug altid mindst faktor 30, når du befinder dig i solen. Og ud over skygge, solhat og solcreme, er det også en god idé at droppe solariet.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Flere rammes af hudkræft

Hud- og modermærkekræft rammer over 20.000 borgere i Danmark om året, og statistikker viser, at tallet er støt stigende. Ni ud af ti tilfælde af hud- og modermærkekræft kan dog forebygges med fornuftige solvaner.

For at beskytte os bedst mod solens stråler, anbefales det nu, at solcreme bør være med mindst faktor 30.

Anbefalingen kommer fra Solgruppen, der består af repræsentanter fra Dansk Dermatologisk Selskab, Danmarks Meteorologiske Institut, Kræftens Bekæmpelse, Sikkerhedsstyrelsen, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Videncenter for Hudkræft og Sundhedsstyrelsen.

“Vi anbefaler nu, som de fleste andre lande i Europa, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Og brug solcreme som et supplement, og mere end du tror.

Samtidig fastholder vi vores klare opfordring til at huske de andre solråd: Søg skygge, især mellem kl. 12-15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam.

Anbefalingen om at bruge faktor 30 er ændret, fordi det kan være svært at smøre nok af den anbefalede mængde solcreme på, og den reelle beskyttelsesfaktor bliver derved langt lavere end den, der står på emballagen.

Hold dig fra solariet

En undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse viser, at 14 % af de 15-25-årige har været i solarium inden for det seneste år. Derfor skærper Solgruppen også sin advarsel om solariebrug, særligt i forhold til unge.

”Selvom vi kan se, at solariet igen er blevet mere populært blandt de unge, vil vi have færre til at gå i solarium, for risikoen for at få hud- og modermærkekræft senere i livet er højere, jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie. Med mere oplysning håber vi, at færre – og særligt færre unge – vil gå i solarium,” lyder det fra Kresten Breddam.

Danmark har aktuelt verdens næststørste forekomst af modermærkekræft – kun overgået af Australien, hvor der er væsentligt flere solskinstimer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.