Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har været der i knap 100 år: En æra på Limfjordsbroen slutter

Arkivfoto.
Arkivfoto.

“Broen er oppe”.

Bor man i Aalborg, så er det verdens bedste undskyldning, hvis man kommer for sent på job eller til et møde, at Limfjordsbroen var oppe.

Det man måske ikke tænker så meget over, er hvem der styrer broklapperne.

Siden 1930’erne har det nemlig været en brovagt, som har styret systemet, når skibe skulle passere Limfjordsbroen.

Men den æra slutter snart. Det skriver B.T.

Fjernstyrer i forvejen andre broer

Om få år skal Limfjordsbroen nemlig fjernstyres hos Vejdirektoratet.

“Vi har i mange år fjernbetjent to broer i Sønderborg og senest har vi fjernstyret Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund,” siger Michael Kirkfeldt, der er drift- og teknikdirektør ved Vejdirektoratet, til B.T.

Der venter derfor et større arbejde med Limfjordsbroen, før den er fuldt ud klar til at blive fjernstyret fra Vejdirektoratets hovedkontor i Aalborg Øst.

“Limfjordsbroen skal undergå en større renovering, før den kan fjernbetjenes. Den skal blandt andet have ny motor,” fortæller Michael Kirkfeldt til mediet.

Om de nuværende brovagter tilbydes andre stillinger i Aalborg Kommune eller sendes på pension, står endnu uklart.

Limfjordsbroen er en fast bro, med et bevægeligt parti.

Gennemsejlingens frie bredde er 30 m, den frie højde fra daglig vande til underkant af broens dragere er i de faste brofag fra ca. 4,4 m til ca. 8,2 m og i klapbroen ca. 9,50 m.

Ifølge Aalborg Kommunes hjemmeside er broens åbningstider alle dage fra kl. 06.00 til kl. 19.00 i perioden fra 1. oktober til 30. april og fra kl. 05.00 til kl. 21.00 i perioden fra 1. maj til 30. september.

Man kan læse mere om de tider her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.