Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis is til alle: Fårups nye isbutik slår dørene op

faarup-sommerland-is-1024x585

Tidligere på foråret kunne vi fortælle, at Fårup Sommerlands eget ismejeri, Brogaardens Is, rykker ud af skoven og direkte ned til havet i Løkken.

Nu er der sat dato på åbningen.

Onsdag den 13. maj klokken 17–20 slår Brogaardens Is dørene op til den nye butik på Sdr. Strandvej 8, og åbningsdagen markeres med en gratis kugle is til alle, så længe lager haves.

Fårups egne maskotter, Egern og Pindsvin, kigger forbi, klipper snoren og hjælper med at sætte lidt Fårup-stemning midt i Løkken.

Dermed går Fårup fra plan til virkelighed med satsningen på en selvstændig isbutik uden for parken.

En kæmpe succes

Brogaardens Is åbnede sidste sommer i forbindelse med Fårup Sommerlands 50-års jubilæum, og efterspørgslen har siden kun bevæget sig én vej.

“Vi er kommet flyvende fra start med vores eget ismejeri, og gæsterne har taget rigtig godt imod vores lækre, hjemmelavede is.

Derfor var det helt oplagt at udvide med en isbutik i Løkken,” siger direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen.

Butikken får adresse på Sdr. Strandvej, lige på vejen ned mod den brede sandstrand og de ikoniske, hvide badehuse.

Her bliver Brogaardens Is naboer til blandt andre Huset HAVS og Slice of Life, og Fårup lægger ikke skjul på, at man ser Løkken som en naturlig forlængelse af parkens univers.

Navnet Brogaardens Is er en hilsen til den gamle gård Brogaarden, som lå, hvor Fårup ligger i dag, og som ejede dele af den jord, der nu rummer forlystelsesparken.

Ismejeriet binder dermed parkens nutid sammen med områdets historie og er samtidig et konkret bevis på, at Fårup har skruet markant op for fokus på mad og kvalitet de senere år.

Økologiske lækkerier

Håndværket er centralt.

Al mælk og fløde i isen er økologisk fra Thise Mejeri, der bruges danske bær, og opskrifterne er udviklet uden smagsforstærkere og konserveringsmidler.

Medarbejderne bag Brogaardens Is er desuden uddannet på Gelato University hos Carpigiani i Italien.

“Håndværk, smag og kvalitet er nøgleord for ismejeriet.

Velsmagende is hænger unægtelig sammen med sol, sommer og gode oplevelser sammen, og det er lige præcis, hvad vi ønsker at skabe rammerne for,” siger Niels Jørgen Jensen.

Åbningsfesten den 13. maj bliver startskuddet til en pinsesæson, hvor Brogaardens Is holder åbent fra torsdag til søndag fra klokken 12.

Herefter fortsætter butikken hen over sommeren med hjemmelavet is til både lokale og sommergæster.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.