ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forvent ekstra rejsetid: Bro over trafikeret vej skal fikses

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet

Kommer man kørende på E45 ved Nørresundby og skal skifte til rute 11 mod Thisted, så sker det via frakørsel 10 og tilslutningsanlægget Høvejen.

Lige præcis her vil der de kommende måneder blive udført renoveringsarbejder på den bro, som fører trafikanter hen over Hjørringvej.

Det sker, fordi broen med tiden er blevet gammel og utæt, og derfor bliver den nu fugtisoleret, og autoværnet bliver udskiftet.

Forvent ekstra rejsetid: Bro over trafikeret vej skal fikses
Foto: Vejdirektoratet

Information til trafikanterne

Arbejdet kommer til at foregå i etaper, så trafikanter stadig kan komme til og fra motorvejen. I de første par dage af arbejdet vil til- og frakørselsrampen desuden være lukket, da der i denne periode skal laves midlertidig asfalt.

Mens arbejdet står på, vil hastighedsgrænserne blive sat ned for at passe på bygningsarbejdere såvel som trafikanter. Samtidig vil tunge køretøjer blive begrænset til en maksimal højde på 3,7 meter. Disse køretøjer vil blive ledt uden om via Gammel Høvej.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet er afsluttet i begyndelsen af november, og når det er gennemført, kan trafikanter se frem til mange år med en tryg og sikker bro over Hjørringvej.

Gode råd til trafikanter

I forbindelse med arbejdet må trafikanter forberede sig på et par minutters ekstra rejsetid – særligt i myldretiden.

De første par dage, mens der bliver udlagt midlertidig asfalt, vil trafikanter, der kommer sydfra og skal af på afkørsel 10, være nødt til at køre mod Frederikshavn og bruge afkørsel 20.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere her.

Del artikel