Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Du vælger selv stedet: Populær vinbar bringer picnickurven ud i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det er vist kun i reality-serier som The Bachelor, at man bare sætter sig ned et romantisk sted, og så er frokosten eller middagen serveret.

Men nu kan du få en noget usædvanlig oplevelse her i Aalborg enten til den perfekte date eller til en hyggestund med venner/veninder.

Den populære franske vinbar Ma Petit France i Nørregade har nemlig lavet en helt særlig genistreg her i løbet af sommeren.

De tilbyder nemlig den vildeste franskinspirerede picnickurv, som de bringer ud i bedste Butler-stil. Og når I så endda er færdige, så henter de endda det hele igen.

Det er da god stil og service.

Luksuskurv med alt det bedste

Ma Petit France skriver på deres Facebook-side;

“Vores luksus-kurv  er spækket med gode oste, charcuteri, quiche, frugt, dessert, brød, kiks, og snacks – dertil følger der både en flaske af vores hjemmelavede lemonade med og en god flaske vin fra kortet.

Desuden følger der også tæppe og service med, og så leverer vi den til dig i allerbedste butler-stil.

Alt du skal gøre er at sætte dig til rette på dit udvalgte picnicsted, så kommer vi cyklende med den,” lyder det fra vinbaren. 

De fortsætter;

Du behøver ikke engang pakke den sammen igen – vi skal nok hente den for dig, når picnicen er ovre.” 

Du vælger selv stedet: Populær vinbar bringer picnickurven ud i Aalborg

Her kan du imponere en date

Hvis du har brug for virkelig at imponere en date, så finder du ikke en bedre mulighed end det her. Det kunne være i Vestre Fjordpark for at se solnedgangen eller i hyggelige Østre Anlæg.

Måske på Aalborgs Havnefront hvor der jo denne sommer er stillet borde og stole op til fri benyttelse. Eller hvad med at leje en GoBoat og hygge sig ude på vandet?

Mulighederne er mange her i skønne Aalborg. Vi er fans af konceptet fra Ma Petite France.

Luksuskurven er beregnet til 2 personer, men kan også tilberedes til flere.

Del artikel

Andre læser også