Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bredt flertal bag: Den tredje Limfjordsforbindelse er vedtaget

Foto: Ulrik Jantzen
Foto: Ulrik Jantzen

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget anlægsloven for den 3. limfjordsforbindelse, som har været debatteret siden 1960’erne.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

“Den ny forbindelse vil binde Nordjylland tættere sammen med resten af landet, sikre bedre muligheder for at krydse fjorden på trods af myldretid og mindske trængslen gennem Aalborg.

Det er en god og vigtig beslutning, som alle nordjyske kommuner og regionen har ventet på i årevis,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse, L112, blev i dag 3. behandlet i Folketinget, hvor følgende partier stemte for: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

3. Limfjordsforbindelse omfatter anlæg af en cirka 20 kilometer lang firsporet motorvej i Egholmlinjen med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.

Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm, den ene del af motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og den anden del over Nørredyb på en lavbro.

Som kompensation for inddragelsen af natur i området til anlægget etableres 119 hektar ny erstatningsnatur, blandt andet strandeng, moser og søer.

Derudover bliver 62 hektar landbrugsjord omdannet til natur. Projektet udlægger i alt 130 hektar mere ny natur, end der er i dag. 

Der er afsat 8,9 milliarder kroner (2024-priser) i Infrastrukturplan 2035 til projektet.

De forberedende aktiviteter forventes igangsat ved lovens ikrafttrædelse i juli, hvorefter det egentlige anlægsarbejde går i gang.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.