Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor omdannelse på vej: Bredere cykelstier og mere tryghed på central strækning

Af Nathalia Hentze Nielsen

Aalborg Kommune har siden 2020 været i gang med det store byprojekt “Fra Nytorv til Nordkraft”.

Den centrale strækning bliver omdannet i etaper med visionen om at åbne mere op, gøre området mere tilgængeligt for cyklister og fodgængere – og ikke mindst skabe flere grønne områder.

De fleste af os har allerede nydt godt at det nye flotte område på Nytorv, hvor det travle torv er blevet omdannet til et helt nyt byrum med beplantning, bænke, mere plads til gående mv.

Nu er næste strækning snart klar

Den seneste tid har kommunen arbejdet sig længere og længere mod øst, og senest er området omkring Føtex på Nytorv blevet omdannet med blomsterkasser, cykelparkering og mere plads til fodgængere. Læs mere om det her.

Stor omdannelse på vej: Bredere cykelstier og mere tryghed på central strækning

Nu er Aalborg Kommune snart klar til at færdigmelde den næste etape i det store arbejde.

Strækningen fra Føtex hen til Medborgerhuset er efter planen færdig i slutningen af oktober.

"Vi har en deadline, der hedder Black Friday (den 25. november red.), hvor vi har lovet de erhvervsdrivende, at vi er helt færdige," fortæller Laura Sand, der er civilingeniør og projekt- og faseansvarlig for projektet.

Stor omdannelse på vej: Bredere cykelstier og mere tryghed på central strækning

Bredere cykelstier og cykelparkering til ladcykler

Alt er lavet klar foran Føtex med bredere fortorve og flere planter, men i slutningen af oktober er man ydermere klar med brede cykelstier, der måler hele 1,8 meter i bredden.

"De har været alt for smalle førhen. Ved Friis har cyklisterne holdt alt for tæt ved bilerne, men det bliver nu en meget bredere cykelsti, hvor cyklisterne bl.a. ikke behøver at holde tilbage for bilerne," forklarer Laura Sand.

Under Medborgerhuset i den overdækkede passage, bliver der fremover lavet cykelparkering, mens der bliver et spor til fodgængere og et spor til cyklister fremover.

Derudover er der gode nyheder til de mange borgere, der har en ladcykel. Der kommer nemlig en særlig cykelparkering til dem.

Et mere trygt sted at færdes

Hvis du har gået på strækningen under Medborgerhuset i de mørke timer, kan du måske nikke genkendende til, at det ikke er den mest hyggelige passage i byen.

Men det bliver der også gjort noget ved.

"Vi fjerner de vægge, der er unødvendige. På den måde åbner vi det mere op," siger Laura.

Strækningen spærres for busser og biler, og så skal området med tiden også gøres endnu mere hyggeligt.

"Til næste år (2023 red.) går vi i gang med et større belysningsprojekt, så det ikke længere er en mørk plet. Det skal være et trygt sted af færdes," siger Laura Sand.

Aalborg Kommune omdanner i perioden 2020 – 2024 strækningen fra Nytorv til Nordkraft. Visionen er at skabe en sammenhængende grøn strækning med plads til både handelsliv, ophold og oplevelser.

Del artikel