Kendt designerbutik i Aalborg: Åbner kæmpe outlet-butik
Brdr. Sørensen Møbler er en af byens mest kendte butikker – og historien går helt tilbage til 1977, hvor brødrene Asbjørn og Leif Sørensen slog dørene op til butikken.
I dag er det nevøen Jan Sørensen, der driver forretningen, som siden hen er blevet udvidet med Brdr. Sørensen Concept i 2012 og Montana by Brdr. Sørensen i 2013.
Nu er den populære møbelbutik klar med en stor nyhed.
Brdr. Sørensen Concept på hjørnet af Ågade og Danmarksgade er nemlig blevet forvandlet til en helt ny outletbutik.
“Mange af vores producenter ønsker at tynde ud i deres lagre, og det har vi med stor succes solgt i vores butik i Randers.
Nu mener, at vi tiden er moden til at åbne en selvstændig outletbutik i Aalborg,” fortæller Lene Gadegård fra Brdr. Sørensen Møbler.

Shop løs allerede nu
Den store outletbutik er faktisk allerede åbnet, og i Danmarksgade nummer 58 finder du fremover lækre brands til uhørt lave priser.
I butikken finder du alt lige fra de ikoniske Y-stole til PH-lamper, JUUL Furniture, Mogens Hansen-sofaer, fede marmorborde, lækre tæpper og mange andre fristelser.
Selvom priserne er helt i bund, er kvaliteten – som altid – helt i top hos Brdr. Sørensen.
“En del af varerne er demomodeller, der jo blot har stået i vores udstilling, så de fejler intet. Men derudover har vi også masser af helt nye lagervarer i original indpakning,” forklarer Lene. Hun fortsætter:

“Selvom vi åbner en outletbutik, så betjenes den naturligvis af vores kompetente og professionelle medarbejdere, der altid er klar på at vejlede, så man ender med at komme hjem med det helt rigtige.”
Lene garanterer for, at der er noget til enhver smag i den nye outlet-butik – og finder man ikke noget, der falder i ens smag, er Brdr Sørensen Møbler-butikken at finde lige på den anden side af vejen.
“Vores oprindelige butik har vi netop givet en ordentlig overhaling, så den står knivskarpt med lækre varer og inspirerende miljøer.
Her får man naturligvis også altid kvalitetsvarer til gode priser – og naturligvis service i topklasse,” lover Lene.
Den nye outletbutik følger åbningstiderne fra Brdr. Sørensen Møbler, så du kan shoppe løs mandag – fredag fra 10-17.30, lørdag fra 10-14 og den første søndag i måneden fra 11-14.