Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bravo Tours satser stort på Aalborg: Du kan stadig booke billige billetter til sommerferien

Af Michael Qureshi

Det var noget, der vakte opsigt og skabte stor opmærksomhed, da Bravo Tours i slutningen af 2022 kunne præsentere det største sommerprogram nogensinde ud af Aalborg Lufthavn.

Bravo Tours har satset stort på sommeren med afgange fra Aalborg Lufthavn med en fordobling af flysæder sammenlignet med sommeren 2022.

Det har heldigvis vist sig at være en klog dispostion, for der har været stor efterspørgsel på rejser med Bravo Tours med afgang fra Aalborg.

Så stor at det faktisk har været svært at følge med.

Har overgået alle forventninger

Det glæder direktør Peder Hornshøj, som efterhånden er blevet et kendt ansigt i Danmark, fordi han optræder i alle mulige sjove roller i tv-reklamerne for Bravo Tours.

“Vi havde en god forventning om, at nordjyderne ville tage rigtig godt imod vores rejseprogram for sommeren 2023 i Aalborg.

Men det har alligevel overrasket os, hvor stor interessen har været.

Det er vi utrolig taknemmelige for, og det betyder, at vi så rigtigt, da vi satsede stort på Aalborg.

Vi synes også selv, at vi har nogle spændende destinationer med denne sommer,” forklarer Peder Hornshøj til MigogAalborg.

Bravo Tours satser stort på Aalborg: Du kan stadig booke billige billetter til sommerferien
Direktør for Bravo Tours Peder Hornshøj spiller forskelige roller i tv-reklamerne

Fem-stjernet luksus til tre-stjernet priser

Bravo Tours leverer flere rejser fra Aalborg Lufthavn end nogensinde før, heriblandt nye destinationer som Azorerne, Golden Sands og Costa del Sol, der alle har meget at byde på.

“Vi har flere destinationer, hvor man får fem-stjernet luksus for prisen for et tre-stjernet hotel.

Vi synes både, at vi har et bredt program men også til skarpe priser.

Det gør, at rigtig mange har mulighed for at tage på sommerferie i år med Bravo Tours, og det kan vi tydeligt mærke,” lyder det fra Peder Hornshøj.

Ekstra fly til Mallorca

Han fortsætter;

“Vi har også indsat et ekstra fly til Mallorca om søndagen i sommerferien, og der er stadig ledige pladser til fornuftige priser.

Vi er overvældet over den loyalitet som nordjyderne har udvist Bravo Tours, og er utrolig taknemmelige for det.

Vi synes, der er et særligt bånd mellem Bravo Tours og Nordjylland, og vi er utrolig heldige, at vi samarbejder med en lufthavn som Aalborg Lufthavn. Den kan noget helt særligt,” forklarer Bravo Tours-direktøren.

MigogAalborg har ved en hurtig søgning denne mandag set rejser fra Aalborg Lufthavn til blandt andet Golden Sands fra under 5.000 kr. per person med både fly og hotel.

Til Mallorca er der priser fra under 6.000 kr. per person. Vælger man uspecificeret hoteller kan man komme endnu længere ned på alle destinationer.

Bravo Tours satser stort på Aalborg: Du kan stadig booke billige billetter til sommerferien
Golden Sands er blevet en populær destination

Bravo Tours-direktøren er også stolt over de populære destinationer, som det danske rejseselskab sender nordjyder afsted til i år.

Især i 2022 så man et boom på de græske øer som Zakhyntos, og det fortsætter i år.

“Øen byder på supergode strande og er kendt for ynglende havskildpadder.

Kreta er danskernes største rejsemål. Det er unikt, fordi selvom det er stort rejsemål, er det uspoleret.

Det er stadig meget lokalt uden kæmpe hoteller, men i stedet flere små familiedrevne steder. Befolkningen er helt sig,” forklarer Peder Hornshøj.

“Golden Sands i Bulgarien ved Sortehavet er luksus til rigtig fornuftige priser, og det har også været et trækplaster,” forklarer han.

Du kan finde afgange fra Aalborg denne sommer lige her

Her kan du komme med Bravo Tours fra Aalborg denne sommer

Zakhyntos (Grækenland)

Rhodos (Grækenland)

Kreta (Grækenland)

Mallorca (Spanien)

Costa del Sol (Spanien)

Khao Lak, Phuket, Hua Hin, Krabi etc. (Thailand)

Golden Sands (Bulgarien)

Alanya (Tyrkiet)

Side (Tyrkiet)

Belek (Tyrkiet)

Bali

Del artikel