Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Af Stine Kjølby Christensen

Er du én af dem, der ikke nødvendigvis synes, at kulturoplevelser behøver at høre weekenden til – og gerne vil udforske din by på en ganske almindelig hverdagsaften, så er her en god nyhed.

Siden den 1. marts har har Kunsten nemlig holdt aftenåbent både tirsdag, onsdag og torsdag frem til kl. 21, hvor du altså både kan gå på opdagelse i de aktuelle udstillinger, spise en sublim aftensmad eller være en del af de værksteder og foredrag, der afvikles i aftentimerne.

For eksempel kan du komme med på tegnekurser, croquis eller prøve kræfter med den såkaldte “Suminagashi”, den på én gang meditative og utæmmelige japanske marmorerings-teknik, som får papir til at ligne marmor.

Mulighederne er nærmest uendelige for en god og udviklende aften i nogle af byens smukkeste rammer, men ønsker du en særlig oplevelse, så skal du altså aflægge Brasserie Kunsten et visit.

Her er der nemlig også aftenåbent hver tirsdag, onsdag og torsdag hele sommeren – og du behøver ikke engang at kombinere det med et besøg i museet, hvis du blot ønsker en god middag i smukke rammer.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Fra Kongehuset til Kunsten

Vi havde fornøjelsen af netop sådan en aften i onsdags, hvor menukortet som sædvanlig lokkede med retter, der er en konge værdig.

Og faktisk er det ikke meget langt fra. I hvert fald har køkkenchefen, Tina Jakobsen, tidligere lavet og serveret mad for den norske kongefamilie, og derudover været med til at skabe mirakler på Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus.

I en årrække har Tina kastet alt sin kærlighed på Brasserie Kunsten, og udvikler løbende menukortet med nye, spændende og innovative retter.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Vi kunne som sædvanlig ikke bestemme os for, hvilken ret, der skulle være den udvalgte på denne aften, så vi gik med tre forskellige:

  • Hvide asparges med sauce hollandaise, sprøde coutons og crudité (vegetarisk)
  • Toast Melba: et sprødt foccaciabrød med søkogte rejer og dildmayo
  • Koldrøget færøsk laks med ramsløgscreme, grønne asparges, hytteost, salater og sprød rug

Mens vi ventede på at retterne blev tilberedt, nød vi de smukke omgivelser i Brasseriet, der tydeligt bærer præg af at være en del af et kunstmuseum.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Restauranten er primært opført i smukt marmor og er derudover piftet op med interiør i både guld, træ og læder, der er med til at understrege den nordiske stil.

Lige udenfor Brasseriets ruder springer Skulpturparken lige nu ud, og da regnen faldt i haven denne aften spredte duften af forår sig for alvor.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Udsøgte grøntsager

Nu påstod vi godt nok, at du kunne besøge Brasseriet uden nødvendigvis at skulle se på kunst. Men det er faktisk løgn.

Tinas retter er nemlig intet mindre end små kunstværker i sig selv, og man har svært ved at forestille sig – før man oplever anretningerne – at et såkaldt “foccaciabrød” kan fremstå så indbydende, som Tina med lethed får det til.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Den vegetariske variant af de “Hvide asparges” fortjener også en særlig hyldest, for sjældent har grøntsager smagt så decideret udsøgt.

Hver bid får én til helt umotiveret at udbryde “Uhhhm!!”, mens sauce hollandaisen smelter på tungen.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Slut aftenen af med prisvindende desserter

Fra asparges til noget lidt sødere. Nemlig Brasseriets bud på desserter.

Også her brillerer Tina, som tidligere har modtaget to priser for netop disse.

På dessertkortet så vi os også nødsaget til at udvælge intet mindre end tre (…) tallerkener:

  • Marmordessert anno 2022 med hasselnødder, chokolade og citrus noter
  • Gateau Marcel med hvid chokolade, karamelliseret ananas og eksotisk frugtpuré
  • Rabarber kompot med rosmarin crumble, luftig flødeskum og sprød marengs

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent

Også her er det svært at sætte en finger på noget som helst.

Desserterne har hver deres kvaliteter, mens ens for dem er, at de alle er ufatteligt velsmagende. Det smages (og ses) tydeligt, at der er tænkt over enhver detalje og ikke mindst, at råvarerne er taget ned fra øverste hylde.

Rabarberkompotten smager som at tage en bid direkte af bedstemors køkkenhave – bare uden al jorden – mens den fløjlsbløde Gateau Marcel efterfølgende sendte os direkte på tur i himmerige.

Velsmag og vilde desserter: Brasserie Kunsten holder nu aftenåbent Ja, som I kan høre har vi ikke mange fingre at sætte på noget i Brasseriet.

Vores første plan var faktisk at besøge muséet efter maden, men det var simpelthen umuligt for os at forlade tallerkenerne, før klokken ringede og vi (meget pænt) blev bedt om at gå.

Ellers kunne vi nok godt have fundet på at blive hængende til weekendbrunchen, der altså også er blandt byens allerbedste. 

Kunsten og Brasserie Kunsten holder aftenåbent hver tirsdag, onsdag og torsdag hele sommeren.

Fra den 15. juni kan du kombinere besøget med at deltage i årets Kunsten Summer Lounge, der netop har offentliggjort programmet. Find det her.

Del artikel

Andre læser også