Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brandvarmt billetsalg: To nye datoer i Aalborg til populært Hella Joof foredrag

Af Michael Qureshi

Der er få i Danmark, som kan fylde sale til et foredrag som Hella Joof.

Hun er en ægte multikunster, der både kan synge, spille skuespil, skrive bøger og ikke mindst instruere film.

Hella Joof er samtidig en utrolig sympatisk kvinde, og hun formår at favne og fascinere publikum, når hun står på scenen.

De seneste par gange Hella Joof har besøgt Aalborg, og i øvrigt på de datoer der hidtil er placeret i 2020, er alt udsolgt.

Hella Joof billetter ryger som varmt brød søndag morgen.

Ene dato er næsten udsolgt

Men nu er to nye datoer kommet på plakaten, når Hella Joof besøger Aalborg i oktober 2020.

Bevares, der er næsten et år til. Ikke desto mindre er den ene dato snart udsolgt, og derfor er der indsat et ekstra foredrag dagen efter.

Hella Joof kommer i Musikkens Hus mandag d. 26. oktober og tirsdag d. 27. oktober.

Hellas sprudlende foredrag tager sit afsæt i begrebet: ”Lykke” og er intet mindre end fyldt med humor, glæde, satire, alvor og andre gode ingredienser fra det virkelige liv.

Hella Joof indtog 90’erne med Bullerfnis, Blypperne og Lex og Klatten, og lige siden har hun haft en fast plads på det hvide lærred såvel som i danskernes hjerter.

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle og danskere som har haft MODET til at forfølge og at realisere deres drøm.

Hvad: Hella Joof foredrag
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 26. oktober – billetter her
27. oktober – billetter her

Del artikel

Andre læser også