Brandstiftelse i baggård: Politiet efterlyser denne mand

Opdatering 29 juili:
Natten til onsdag den 27. juli – omkring kl. 03.00 – forsøgte en gerningsmand at antænde en brand i baggården på adressen C.W. Obels Plads 3 B i Aalborg.
Nordjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en ukendt mand, der er mistænkt for brandstiftelse i Brix’ Gaard. Se billederne nederst i artiklen.
Natten til onsdag den 27. juli – omkring kl. 03.00 – forsøgte en ukendt gerningsmand at antænde en brand i baggården på adressen C.W. Obels Plads 3 B i Aalborg.
Den gamle fredede Brix’ Gaard fra år 1585 rummer fem ejerlejligheder og restauranterhverv.
Politiet beder offentligheden om hjælp
Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere manden.
Han beskrives som:
- Mand, 40-50 år
- Lys i huden og spinkel til almindelig af bygning
- 185-190 cm høj
- Mørkt, kort hår med ’måne’
- Skægstubbe
- Iført blå vindjakke, lange bukser, sneakers med skrå striber på siderne – og en stor, mørk rygsæk og en taske.
Politikommissær Carsten Straszek, som er leder politiets efterforskning fortæller:
“Der er tale om en grov sag, som vi tager meget alvorligt. Branden blev hurtigt opdaget og slukket, men det er vores umiddelbare vurdering, at der kunne have været menneskeliv på fare, hvis ilden havde fået lov at udvikle sig. Vi håber at der sidder nogen derude, der kan genkende manden ud fra billederne,” siger politikommissær Carsten Straszek.
Indsætter ekstra patruljer i området
Carsten Straszek fortsætter:
“Vi har indsat ekstra patruljer i området der holder skærpet tilsyn, og der efterforskes intensivt, med henblik på at udfinde gerningsmanden,” siger Carsten Srtraszek.
Politiet beder være opmærksom på, at de sort/hvide-billeder forvrænger farven på personens tøj mv. Læg derfor mærke til de korrekte farver på farvebillederne.
Og bemærk gerningsmanden tatovering på halsen på ét af billederne.
Ring til Nordjyllands Politi på 114, hvis du har informationer til sagen.