Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brandmændenes OL er i gang: Det kan du opleve i dag

Af Stine Kjølby Christensen
Brandmændenes OL, World Firefighters Games
begivenheden  bliver skudt i gang i Aalborg
Lars Horn / Baghuset 
Dato: 07.09.24
Brandmændenes OL, World Firefighters Games begivenheden bliver skudt i gang i Aalborg Lars Horn / Baghuset Dato: 07.09.24

I dag er der masser af spændende aktiviteter i Aalborg som en del af World Firefighters Games 2024, hvor 1500 brandmænd fra hele verden deltager i forskellige discipliner.

Udover de mange sportslige konkurrencer, er der underholdning og aktiviteter for hele familien, særligt ved Games Village på Aalborg Havnefront, der er det sociale samlingspunkt for både deltagere og tilskuere.

Games Village holder åbent fra kl. 13.00 til 21.00 og byder på masser af underholdning, hvor alle kan være med.

Du kan opleve live musik flere gange i løbet af dagen, og der er både mulighed for at købe mad og drikke fra seks forskellige madboder eller få en selfie med en af de mange brandmænd, der fylder byen.

Dagens musikprogram inkluderer:

  • Kl. 15.00: Musik ved Gunnva Johanissardotir
  • Kl. 16.15: Musik ved Gunnva Johanissardotir
  • Kl. 19.00: Musik ved Panelet

Brandmændenes OL er i gang: Det kan du opleve i dag
Brandmændenes OL, World Firefighters Games begivenheden bliver skudt i gang i Aalborg Lars Horn / Baghuset Dato: 07.09.24

Oplev det nervepirrende “Stairrun”

En af dagens store højdepunkter er Stairrun, som finder sted fra kl. 09.00 til 13.00 ved Vandbakken på Eternitten.

Det er en intens sprint på 750 meter, hvor deltagerne skal forcere tre trapper.

Mødestedet for registrering er ved Lektorvej 35A, og selve ruten starter ved Sønderbro 53.

Konkurrencen er opdelt i aldersgrupper og klasser for både mænd og kvinder fra 18 år og op til 60+ år, med inddelinger som Open, Senior, Master og Grand Master.

Deltagerne sendes afsted med 45 sekunders mellemrum, og løbet afgøres ud fra den hurtigste tid.

Der afholdes en præmieoverrækkelse, når alle deltagerne er kommet i mål, og der er garanti for spænding, når brandmændene kæmper mod hinanden på Aalborgs dødstrapper.

Der er særlige regler for, hvordan løberne må overhale – de skal holde til højre og overhale til venstre, da trapperne er smalle. Deltagerne må ikke forstyrre hinanden, og overtrædelse af reglerne kan føre til diskvalifikation.

Afslut dagen i Games Village

Efter Stairrun kan du slappe af og nyde resten af dagen ved Games Village.

Her er der plads til hele familien med aktiviteter, musik og en helt særlig stemning, når brandmænd fra hele verden samles.

Brandmændenes OL er i gang: Det kan du opleve i dag

Dagens præmieoverrækkelse for Stairrun finder sted kl. 16.00, og aftenen afrundes med endnu et musikalsk indslag kl. 19.00 fra bandet Panelet.

Læs mere om konkurrencen her.

Del artikel