Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lad ukrudtsbrænderen stå: Brandfaren i weekenden er “ekstrem høj”

Brandbil-Nordjyllands-Beredskab-Kopi-copy-1024x614
Arkivfoto

Har du planer om at udnytte weekendens varme sommervejr til at luge ukrudt mellem fliserne på terrassen – så skal du nok tænke dig godt om, før du udvælger dit redskab til det.

Efter lang tid med høje temperaturer og meget lidt regn, er brandfaren i morgen (lørdag) ifølge beredskabet “ekstrem høj” både i Aalborg – og i det meste af regionen.

Lad ukrudtsbrænderen stå: Brandfaren i weekenden er "ekstrem høj"
Screenshot fra Brandfare.dk

Det kan derfor være en god idé at lade ukrudtsbrænderen blive i garagen og tage ét af de mere manuelle redskaber i brug.

Brandfaren fremgår af beredskabsstyrelsens underside “brandfare.dk”, hvor man kan læse om den aktuelle brandfare, og om hvilke forholdsregler, man bør tage.

For selvom der ikke er udstedt et decideret afbrændingsforbud, så kan det være en god idé at tænke sig om, før man tænder bål eller gør brug af sin gasbrænder i naturen.

Beredskabsstyrelsens markering “ekstrem høj brandfare” betyder nemlig, at “antændelse ved glød eller mindre flamme sker ekstremt nemt”.

Beredskabsstyrelsens råd til at undgå brand i naturen:

  • Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild
  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
  • Hold altid afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Brug kun åben ild i stille vejr
  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
  • Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
  • Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
  • Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

Kilde: Brandfare.dk

Beredskabstyrelsens vurdering af brandfaren er en prognose.

Du kan holde dig orienteret om den aktuelle brandfare – og foreløbige prognoser og eventuelle afbrændingsforbud på hjemmesiden brandfare.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.