Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere brandbiler sendt afsted: Melding om brand i bygning ved Aalborg Portland

Af Michael Qureshi
Presse-fotos
Presse-fotos

Det er ikke usædvanligt at se røg i området omkring Aalborg Portland.

Men som regel er det den hvide røg, som man kender den.

Lørdag aften kom der dog pludselig sort røg fra stedet, og kort efter meldte Nordjyllands Beredskab om udrykning.

Flere brandbiler er blevet sendt til stedet til en bygningsbrand i en industribygning på Rørdalsvej, hvor Aalborg Portland ligger.

Den første melding lød på kraftig røgudvikling, og biler på vejene blev bedt om at respektere udrykning og afspærringer.

Flere brandbiler sendt afsted: Melding om brand i bygning ved Aalborg Portland
Presse-fotos.dk

Ser ud til at være under kontrol

De første meldinger fra Nordjyllands Beredskab på stedet er dog, at branden er under kontrol.

De arbejder fortsat på stedet med efterslukning.

Men en rigtig god nyhed, at man fik reageret så hurtigt, at branden ikke fik udviklet sig voldsomt.

Aalborg Portland er en af de allerstørste virksomheder i Nordjylland.

Hurtig reaktion fra sikkerhedsteam

Overfor Nordjyske understreger indsatslederen, at det var en hurtig reaktion fra Portlands eget sikkerhedsteam, som gjorde, at det ikke udviklede sig til noget slemt.

Det var vigtigt, at det interne beredskab på fabrikken havde været på stikkerne og hurtigt kunne assistere beredskabets brandfolk med at få slukket branden.

“Det er jo en højrisikovirksomhed, hvor der arbejdes ved meget høje temperaturer og i en del støv.

Så folkene, der arbejder på Portland, er meget opmærksomme og dygtige til at hjælpe os, når der så opstår  brand,” siger indsatsleder Jakob Schmidt, Nordjyllands Beredskab, til Nordjyske.

Del artikel

Andre læser også