Udendørs hygge gik galt: Brandbiler rykket ud til brand i Ø-Gaden

Et forsøg på udendørs hygge gik ikke helt som ventet.
Søndag aften er adskillige brandbiler fra Station Aalborg nemlig rykket ud til en udendørs lokation i Sjællandsgade i Ø-Gaden.
Her indløb der her til aften nemlig en melding om ild i en bålhytte.
Der blev ikke taget nogen chancer, og brandbiler samt indsatsleder blev hurtigt sendt til stedet.

Brand i bålhytte
De foreløbige meldinger fra stedet er heldigvis, at der er styr på ilden.
“Brand i en bålhytte på Sjællandsgade,” lyder det fra Nordjyllands Beredskab.
Men som nævnt så er meldingen også, at der er styr på opgaven.
De helt konkrete detaljer omkring, hvad der er sket, lader vente på sig.
Heldigvis er det ikke en periode med tørke ligesom i juni, hvor Sankt Hans Aften blev aflyst med afbrændingsforbud.
Der må man sige, at vejret tværtimod har givet os alt det vand, som vi manglede i maj og juni.