Brag i Hallen: Sydbank er en del af stort håndbold-event i Aalborg
Som sponsor sætter Sydbank en ære i ikke kun at sætte en underskrift og fylde et hul i budgettet, men at være engageret og gerne til stede, når det er muligt.
Sydbank er blandt andet storsponsor i Aalborg Håndbold, og i denne weekend er de også til stede til et stort håndbold-event i Aalborg.
På søndag den 19. november i KFUM-hallen er Sydbank godt repræsenteret for at være en del af det store håndbold-event ’Brag i Hallen’.
“Vi får energi af at være i KFUM-hallen. Vi behøver slet ikke at være kedelige som bank og sponsor.
Vi håber, at deltagerne kommer til at smile og grine lige så meget, som vi selv gør,” siger Cathrine Billund Kallehauge, der til daglig er område-assistent i Sydbank Aalborg.
Masser af håndboldkampe
Der kommer til at være 22 håndboldkampe, fordelt i to haller, og kampens spiller bliver kåret med en flot præmie i hver kamp.
Sydbank bidrager til den gode stemning sammen med Ejendomsmægler Thorkild Kristensen.
Der er rig mulighed for at få nogle fede billeder sammen med vennerne i området med selfie-boksen.
Der vil også være konkurrencer, hvor man blandt andet kan vinde fire billetter til en stor håndboldkamp med Aalborg Håndbold i Gigantium.
To medarbejdere fra Sydbank styrer konkurrencerne fra kl. 10-13.
4 ud af 10 voksne har svært ved at snakke med deres børn om økonomi
Sydbank har netop lanceret en ny kampagne uden mennesker, hvor man kan høre to personers samtale i deres private bolig.
En tv-annonce, hvor man skal spidse ører.
”Vi arbejder for, at vi alle bliver mere fortrolig med hverdagsøkonomi og forbrug, og det har vi lidt information med omkring på søndag.
Penge kan godt være abstrakte og for mange være reduceret til overførsler fra MobilePay fra mor eller far. Det tror jeg, mange kender til.
Så hvis vi kan være med til at gøre os alle til intelligente forbrugere, når vi langt,” siger Cathrine Billund Kallehauge.
Hun henviser til postkort med aha-fakta-budskaber, der skal få os til at tænke – og forhåbentlig komme mere på omgangshøjde med vores eget forbrug.
Oplevelser for livet
Udover at arbejde i Sydbank, så sørger Cathrine også for, at alle på begge sider af skrivebordet får det bedste ud af en sponsoraftale.
Tilbage i efterårsferien invitererede Sydbank i Aalborg derfor de 150 spillere og deres forældre i Gigantium, hvor de var tilskuere på første parket, til en træning med Aalborg Håndbold.
“Det var en fantastisk oplevelse for de unge, der virkelig kom tæt på spillerne og deres idoler.
Det er fantastisk at se lysene i deres øjne. Og spillerne tog sig god tid efter træningen til både autografer og fotos.
Og som bonus inviterede vi dem alle til kamp om søndagen,” slutter Cathrine Billund Kallehauge.
Kom ud på søndag og oplev den fede stemning til Brag i Hallen i KFUM-Hallen, hvor der bliver masser af håndbold, konkurrencer og andre sjove aktiviteter.