Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brændte mandler og lune churros: Julevognen er ankommet ved Salling

Af Stine Kjølby Christensen
Et billede af julevognen fra sidste år.
Et billede af julevognen fra sidste år.

Efterårsferien er omsider over os, og gader og stræder er allerede fulde af glade aalborgensere, der i de kommende dage kan slå hjernen fra og blot fokusere på at hygge sig.

Og hvad er egentlig mere hyggeligt end ankomsten af den karakteristiske julevogn, der hvert år holder foran Sallings indgang i Algade?

Vognen rullede ind i fredags, og den er dermed klar til at servere alverdens julelækkerier for jer i de kommende måneder.

Brændte mandler og lune churros: Julevognen er ankommet ved Salling

Vognen er i år ejet og drevet af Alexander Pedersen og makkeren Jesper Larsen, der helt frem til d. 23. december byder på lune churros, brændte mandler, lakridsmandler og hasselnødder.

“Når vi kommer lidt tættere på jul, kommer vi også til at sælge kandiserede æbler, chokoladebananer og bolsjer,” fortæller Jesper, da vi besøgte vognen i dag.

Brændte mandler og lune churros: Julevognen er ankommet ved Salling

Prisen for brændte lækkerier er 30 kr. for én pose, 50 kr. for to poser og tre poser for 70 kr.

Varme churros i kolde klæder

Julevognen har naturligvis også de legendariske churros med sig – og duften af friteret, spansk dej smyger sig allerede hele vejen ned ad Algade.

De sprøde churros er lavet på spansk mel og fås enten med sukker, flormelis, chokoladesovs, syltetøj, kanel eller softice.

Vi har selvfølgelig prøvesmagt for jer, og de smager altså mildest tal som juleenglene synger. I hvert fald kan vi godt forstå, hvis de vælger denne lokation til at dale ned i skjul.

Prisen er 35 kr. og 10 kr. ekstra, hvis du vil have dem med softice.

Brændte mandler og lune churros: Julevognen er ankommet ved Salling

Åbent alle dage frem til jul

Indtil videre har vognen ikke fået den helt store julemakeover og blender derfor perfekt ind i Aalborgs efterårsfarver. I slutningen af måneden bliver den selvfølgelig iklædt jul, jul og mere jul. 

Julevognen er åben alle ugens dage fra 11-18, mens den om lørdage allerede kan besøges fra kl. 10.

“Det er minimum-åbningstiderne – hvis der er nok at lave, så holder vi selvfølgelig åbent længere,” slutter Jesper, mens han fortsat slynger churros over disken.

Brændte mandler og lune churros: Julevognen er ankommet ved Salling

Husk, at du i hele uge 42 kan være med i vores Smørrebrøds Festival, hvor du hos Aktuel får hele 6 styk lækker smørrebrød til en skarp pris! Læs mere her

Brændte mandler og lune churros: Julevognen er ankommet ved Salling

Del artikel

Andre læser også