ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brændte mandler i massevis: Studenterbiksen er åbnet flere steder i Centrum

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Studenterbiksen
Foto: Studenterbiksen

Aalborg er spækket med julehygge med julemarkeder, juleboder og de hyggelige julelys i midtbyen.

Vi har allerede skrevet om det fortryllende Jul i Zoo, churros-vognen og mere jule-amok i Aalborg.

Nu kan vi fortælle om endnu en julet nyhed, der spreder duft og lækkersultne maver.

Igen i år er Studenterbiksen vendt retur i til Aalborgs gader med deres lækre brændte mandler – og i år også med juletræer, nissehuer og julebeklædning.

Udover at tilbyde den sukkerbelagte, brændte nød, hjælper biksen ovenikøbet studerende økonomisk ved at fungere som et studiejob i november og december.

Brændte mandler med lakrids, kanel og kakao

Hvis man nærmest kan dufte de brændte mandler bare ved tanken, så er det nok kun en af de mange dufte, man kan fornemme.

For Studenterbiksen tilbyder flere varianter. Du får naturligvis de almindelige brændte mandler med sukker, men også smagsvarianter som lakrids, kakao og kanel.

Brændte mandler i lange baner: Studenterbiksen er åbnet i centrum
Der tilbydes både de traditionelle brændte mandler med sukker, men også lakrids, kanel og kakao.
Foto: Studenterbiksen

Udover at tilbyde den sukkerbelagte, brændte nød, hjælper biksen ovenikøbet studerende økonomisk ved at fungere som et studiejob i november og december.

Studenterbiksen er absolut bedst kendt for deres brændte mandler, men i år udvider de konceptet, så der også sælges flotte nissehuer samt julebeklædning.

Skal du have fingrene i enten de søde sager eller nissebeklædning, behøver du heller ikke at lede længe. Deres fine træboder er nemme at få øje på og er placeret centralt, så du kan få tilfredsstillet din søde tand uanset, hvor i byen du er.

Studenterbiksen kan blandt andet findes på Gabels Torv med et stort udvalg af juletræer samt på julemarkedet på Gammeltorv, hvor man både kan købe juletræer, gravpynt og i år altså også superflotte nissehuer og julebeklædning. 

Mandelhytterne foran Friis på Gabels Torv og på Bredgade torv tæt ved Bog & idé er åbne indtil d. 23 December.  Åbningstiderne er 12-19 i hverdagen og 10-17 i weekenden. 

Juletræssalget på Gabels Torv holder åbent til d. 23 December. Her er åbningstiderne 13-18 i hverdagen og 10-19 i weekenden.

På julemarkedet er der åbent indtil d. 23 December, hvor de holder åbent ifølge julemarkedets åbningstider.

Brændte mandler i lange baner: Studenterbiksen er åbnet i centrum
Foto: Studenterbiksen

Køres kun af studerende

Studenterbiksen er unik, fordi den køres kun af studerende – bl.a. fra AAU og UCN og et par gymnasier.

Arrangørerne fortæller til MigogAalborg, at konceptet går ud på at skabe arbejdspladser for studerende i Aalborg og skabe et godt og forstående arbejdsmiljø.

Derudover er det også et supplement til de studerendes indkomst, så der er lidt flere penge til “studiebøger til næste semester eller flere penge til julegaver,” skriver de.

Hvad: Studenterbiksen
Hvor: Foran Friis på Gabels Torv, Bredgade torv tæt ved Bog & idé og på julemarkedet
Hvornår: 12.00 til 19.00 i hverdage og 10.00 til 17.00 i weekender. På julemarkedet følger de markedets åbningstider

Del artikel

Andre læser også