Boyband-stjerner kommer til Aalborg: Syng med på Westlife og Boyzone hits

Skrevet af: Michael Qureshi
Keith Duffy og Brian McFadden
Keith Duffy og Brian McFadden

Det er som om, arrangørerne af Vi Elsker 90’erne sætter hele pladen fuld for 2019.

De har allerede præsenteret adskillige topnavne, som gør det til største lineup nogensinde. Men det bliver bedre endnu.

Således kan MigogAalborg helt eksklusivt afsløre, at stjerne-duoen Brian McFadden og Keith Duffy bliver en del Vi Elsker-plakaten her i Aalborg lørdag d. 31. august.

De har begge været del af to af historiens største boybands nogensinde.

Nemlig Westlife og Boyzone. Sammen har de så dannet duoen Boyzlife, der turnerer verden rundt med de allerstørste hits sammensmeltet fra de to giga boybands.

Vi snakker altså World Of Our Own, My Love, Fool Again, Looking Like That, Uptown Girl osv fra Westlife cv’et. Boyzone husker de fleste nok for megahits som Words, No Matter What, Love Me For A Reason, Picture of You osv.

Syv førstepladser i træk på hitlisterne

Da Westlife var størst, nåede Brian McFadden at opleve 12 førstepladser på hitlister i både Storbritannien samt resten af Europa. Westlife slog endda rekord med syv førstepladser i træk på UK-hitlisten.

Keith Duffy og Boyzone nød samme gigantiske succes og slog også lejr på førstepladserne, hver gang de udgav en ny sang.

Som enkeltstående personer er det to af de allerstørste navne, Vi Elsker 90’erne nogensinde har haft med på deres Tour.

“Vi er utrolig stolte af at præsentere to så store navne. Både Brian McFadden og Keith Duffy har med Westlife og Boyzone spillet en stor rolle i millioner af menneskers liv verden over, og de var nogle af de allerstørste, da de to boybands var på toppen.

Nu har de fundet et helt fantastisk set-up, som de turnerer rundt for fulde huse i hele verden med.

Jeg glæder mig til at de skal opleve atmosfæren fra Vi Elsker 90’erne, og jeg håber, at Aalborg tager godt imod dem,” siger partner i Vi Elsker 90’erne Riffi Haddaoui til MigogAalborg.

Andre kæmpe navne er allerede præsenteret

90’erne var og vil altid være et legendarisk årti.

Blandt de øvrige navne som d. 31. august 2019 skal vælte Aalborg i en overflod af kendingsmelodier er den tyske techno gruppe Scooter. Derudover er Cascada, som blandt andet har hittet stort med det uundgåelige nummer Everytime We Touch, også klar til at lægge Aalborg ned.

Både børn og voksne af 90’erne husker Daze og deres mega hits Tamagotchiog og Superhero, som altså også lægger vejen forbi Aalborg til sommer og det samme gør den italienske electro-gruppe Eiffel 65.

Det kan du læse mere om her.

Og det bliver vildere endnu. Vi tør godt love at det bliver ”too sexy for my love” når den britiske popgruppe Right Said Fred, som blev verdenskendte med debut nummeret I’m Too Sexy, giver den gas på ægte 90’er manér.

Derudover præsenterede de også i weekenden Snap, som blandt andet blev verdenskendt med giga-hittet “Rhytm is a dancer”.

Stadig vildt billige billetter i Early Bird salg

Hvis du allerede er overbevist om, at du i den grad skal med til Vi Elsker 90’erne, så kan du lige nu få fingrene i de eftertragtede Early Bird-billetter, hvor prisen er skruet helt i bund.

Det er de kun i et kort stykke tid endnu, før de går på normalpris, så man sparer en ret stor del ved at booke allerede nu – måske som julegave.

Hvad: Vi Elsker 90’erne
Hvor: Mølleparken
Hvornår: Lørdag d. 31. august 2019
Billetter her

Følg Facebook-begivenheden og vær opdateret på de seneste navne her

Grand Opening på torsdag: Se de første billeder fra Aalborgs nye Bronuts

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

De er runde, de er bløde – og så er de blandt de virkelig søde.

Vi taler selvfølgelig om donuts; kagens kokain, der i den grad har gjort sit indtog i Danmark … og Aalborg.

Først åbnede Donut Shoppen på Boulevarden, der siden har haft travlt med at mætte de sukker-hungrende aalborgensere. På torsdag er der endnu en donut-fætter klar i byen.

Eller skulle vi sige donut-bror… Der er nemlig tale om selveste Bronuts, der med åbningen i Aalborg kan prale af fire butikker på landsplan.

Ejeren af den hastigt voksende donutkæde Bronuts er foruden Ninos Oraha også den tidligere realitydeltager Türker Alici, der især er kendt for sin medvirken i både Paradise Hotel og Robinson.

Berømmelsen, der fulgte med, har han blandt andet brugt på at bygge et donut-imperium op fra bunden, og det skarpe koncept har i den grad vist sig som et stærkt trækplaster i Aarhus og ikke mindst i København, hvor der dagligt er flere hundrede meter lang kø af folk, der drømmer om at få fingrene i de karakteristiske gule æsker.

… og selvfølgelig dele dem på deres Instagram-profil, hvor hele 74.000 følger med.

“Planen var egentlig at vente med Aalborg, men vi oplevede oftere og oftere, at folk herfra kørte hele vejen til byen for at besøge os. Efterspørgslen var stor, så det er på tide,” fortæller Türker, da vi i dag besøgte den nye donutshop.

View this post on Instagram

Okay okay… Hvad er vi mest til? – 1) Daim med karamel? 2) Oreo med vanille? – Begge varianter findes i alle butikker 🍩❤️ – – ÅBNINGSTIDER – Å𝐁𝐘𝐇Ø𝐉: Mandag-Torsdag: 12-22 Fredag-Søndag: 10-22 𝐒𝐢𝐥𝐤𝐞𝐛𝐨𝐫𝐠𝐯𝐞𝐣 𝟐𝟒𝟕 – 𝐁𝐔𝐒𝐆𝐀𝐃𝐄𝐍: Søndag-Torsdag: 10-19 Fredag-Lørdag: 10-21 𝐅𝐫𝐞𝐝𝐞𝐫𝐢𝐤𝐬𝐠𝐚𝐝𝐞 𝟐𝟓 – 𝐊Ø𝐁𝐄𝐍𝐇𝐀𝐕𝐍: Søndag-Torsdag:10-21 Fredag-Lørdag: 10-23 𝐕𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐛𝐫𝐨𝐠𝐚𝐝𝐞 𝟑𝟕 – Udbrining via @waiteer 🚴🏽‍♂️ *𝙂æ𝙡𝙙𝙚𝙧 𝙠𝙪𝙣 𝙞 Å𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙗𝙪𝙩𝙞𝙠𝙠𝙚𝙧𝙣𝙚* – 𝐏𝐫𝐢𝐬𝐞𝐫 1 for 25kr 6 for 139kr 12 for 259kr – #foodporn #foodlover #foodblogger #foodstagram #bronutsdk #teambronuts #donut #donuts #donuts🍩 #donutlover #lovedonut #donutshop #food #foodlover #oreodonut #toffifeedonut #snickersdonut #daimdonut #donutcoffee #kinderdonut #buenodonut #maxidonut #marsdonut #twixdonut

A post shared by Bronuts Donuts Denmark Aps (@bronutsdk) on

Åbner i Vestbyen på torsdag

Lokationen bliver i Dannebrogsgade, hvor Art By Me tidligere har haft til huse. Og ifølge Türker og Ninos er Vestbyen det helt perfekte sted at introducere Aalborg for Bronuts.

“Det er meget velovervejet, at vi åbner her. Selvom vores erfaring siger os, at uanset hvor vi ligger, så kommer folk.

Vi er en destinationsforretning, så vi har prioriteret at ligge ud til en trafikeret vej med gode parkeringsmuligheder, hvor folk kører til og fra arbejde.

Sådan er vores butik i København også opbygget, og det fungerer rigtig godt,” siger Türker.

Bronuts åbner på torsdag 16. juli – på Türkers 28 års fødselsdag. Dermed kan aalborgenserne på alle måder forvente en kæmpe festdag.

“Vi ville egentlig gerne have lavet en åbningsreception, men alt vores tid er gået med at gøre butikken klar, så vi åbner egentlig bare dørene – men jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive en fest i sig,” siger Ninos.

Nye donutsvarianter hver uge

Keramikcafé-stemningen (ja, det er et ord) er ikke længere at spore i lokalerne, der i stedet stråler af gult og pink inventar.

Ved indgangen bliver man mødt af et grafisk vægmaleri, hvor Bronuts-banden er repræsenteret i Aalborgs genkendelige gader.

Et par skridt længere inde i den nye butik, møder du donut-montréen, der hver dag frister med hele 24 forskellige slags.

Bronuts kører – som i de andre af deres butikker – en månedsmenu, der suppleres af tre nye varianter hver uge.

Selvom udvalget jævnligt skifter, så er snask-faktoren altid tilstede – uanset om du er til sur, sød eller noget midt i mellem.

Måske netop derfor har Bronuts formået på rekordtid at blive en kæmpe succes. Her imødekommes nemlig enhver donutsmag – eller næsten enhver i hvert fald.

Med succes følger selvfølgelig også udfordringer. Det måtte Bronuts sande, da Politikens anmelder forleden gav dem kun 2 stjerner og efterlod dem med meget få rosende ord.

Det skal dog mere til at slå Bronuts ud, der siden har postet en video, hvor de svarer igen på kritikken.

De lange køer taler vel for sig selv: Folket er vilde med Bronuts.

Uanset hvad, så må vores bedste anbefaling være, at du helt selv beslutter, om Bronuts’ donuts er noget for dig – og det gør du vel bedst ved at aflægge butikken et besøg, når Türker og Ninos slår dørene op på torsdag.

Adressen er Dannebrogsgade 9, og de foreløbige åbningstider lyder på 10-21.

Hvad: Grand Opening af Bronuts
Hvor: Dannebrogsgade 9, 9000 Aalborg
Hvornår: Torsdag d. 16. juli, kl. 10

Vi Elsker Sommer Tour indtager Blokhus i næste uge, hvor du kan glæde dig til at opleve kunstnere som Burhan G, Sanne Salomonsen, Rasmus Bjerg med John Mogensen show, Mick Øgendahl samt stor underholdning til de mindste med Hr. Skæg og MGP stjerner.

Med vores eksklusive MigogAalborg-rabat kan du komme meget billigt afsted. Læs mere her.

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Aalborg-restaurant fejrer World Cucumber Day: Byt din agurk til en Gin & Tonic

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Let’s face it … det er agurketid på Aalborgs største bymedie.

Derfor bør det ikke overraske nogen, at vi blev vildt begejstrede, da vi spottede en sommernyhed, der involverer både grøntsager og alkohol.

Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads fejrer World Cucumber Day på fredag, og hvis du svinger forbi i tidsrummet 15.00 til 17.00 med en agurk – ja, du læste rigtigt, en AGURK – kan du bytte den til en Gin & Tonic.

Så er du ved at gå agurk over det manglende sommervejr, kan du i det mindste drikke dine sorger væk i restaurantens nystartede fredagsbar.

Nyt fredagskoncept

Tilbuddet gælder maks én gang, så hvis du øjnede en mulighed for at tømme det lokale supermarked for agurker, må vi desværre skuffe dig.

Til gengæld kan du gemme den i bukselommen, og hvis nogen spørger om du bare er glad for at se dem, kan du tørt konstatere, at det altså bare er en agurk.

Spøg til side.

Fredagsbaren kommer til at køre hver fredag og lørdag i juli og august med DJ, bobler og snacks.

Læs mere om Skagen Fiskerestaurants fredagstilbud og deres vinbar her.

Vi Elsker Sommer Tour indtager Blokhus i næste uge, hvor du kan glæde dig til at opleve kunstnere som Burhan G, Sanne Salomonsen, Rasmus Bjerg med John Mogensen show, Mick Øgendahl samt stor underholdning til de mindste med Hr. Skæg og MGP stjerner.

Med vores eksklusive MigogAalborg-rabat kan du komme meget billigt afsted. Læs mere her.

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Stadig ledige pladser: Tag en 2-årig STX på Aalborg City Gymnasium

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Nedlukningen af Danmark de seneste par måneder har betydet, at danskernes hverdag er blevet væsentligt ændret.

For nogle har det betydet, at de bruger mere tid derhjemme i stedet for på arbejdspladsen eller på skolen, mens det for andre har betydet, at de har måttet se sig om efter et nyt arbejde.

De store ændringer har sat nogle tanker i gang – også på positiv vis. Mange er nemlig begyndt at nytænke deres liv og ønsker at skifte livsbane.

Går du for tiden og overvejer nye karrieremuligheder, så kan en 2-årig STX på Aalborg City Gymnasium være det rette valg for dig.

Som det eneste sted i Region Nordjylland er det muligt at læse en STX på kun 2 år, der åbner dørene for både de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

STX på kun 2 år

Hvis du tænker ”jamen, tager en studentereksamen ikke 3 år?”, har du delvist ret.

Den traditionelle studentereksamen tager nemlig 3 år, men hos Aalborg City Gymnasium kan man klare den på kun 2 år.

Årsagen er, at man på en 2-årig STX kun har boglige fag og heller ikke starter uddannelsen med et grundforløb.

Det betyder, at du starter direkte i en stamklasse og samtidig ikke bruger timer på f.eks. idræt, billedkunst eller musik, men i stedet fylder dit skema med de fag, som du skal bruge for at komme ind på drømmeuddannelsen.

Uddannelsen giver dermed de samme muligheder, som hvis du tog den på et almindeligt gymnasium – forskellen er at du bliver hurtigere færdig på Aalborg City Gymnasium.

Samtidig bliver du også en del af et dynamisk og fagligt ambitiøst studiemiljø, der sætter høje krav til din motivation og modenhed.

Skridtet videre mod drømmeuddannelsen

Den 2-årige STX er relevant for mange forskellige typer af mennesker.

Nogle har måske været ude at rejse, før de starter, mens andre har gået på efterskole eller været ude på arbejdsmarkedet.

Fælles for alle er ønsket om at færdiggøre ungdomsuddannelsen på kort tid og tage skridtet videre mod drømmeuddannelsen.

Heri ligger også Aalborg City Gymnasiums styrke: forskelligheden blandt eleverne er med til at sikre et spændende og rummeligt studiemiljø.

Gymnasiet er en privatejet institution, hvilket betyder, at der er flere frihedsgrader, som er til gavn for den enkelte elev.

Der er løbende optag frem til studiestart den 11. august og stadig plads på alle studieretninger.

Er du også blevet interesseret i at søge den 2-årige STX, kan du kontakte studievejledningen for at blive optaget her.