Borgmester efter stævning: “Staten har svigtet sit ansvar”
Aalborg Forsyning har som det første vandselskab i Danmark stævnet staten.
Forsyningen mener, at staten i årevis har svigtet sit ansvar efter EU’s Nitratdirektiv ved ikke at gribe ind over for nitratforurening af grundvandet i Aalborg-området, selv om man har kendt til problemet i næsten 30 år.
Læs også: Kræft i hanen?: Aalborg stævner staten for over 1 milliard Ifølge forsyningen bør staten derfor betale anlægsudgifterne til et nyt vandbehandlingsanlæg og driften i 30 år, i alt cirka 1,1 milliarder kroner.
Hvis ikke staten betaler, vil regningen i stedet lande hos vandforbrugerne i Aalborg, hvor en gennemsnitlig husstand risikerer en ekstraregning på omkring 1.000 kroner om året.
Samtidig peger både Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning på, at de lokalt gennem årtier har arbejdet med indsatsplaner, frivillige aftaler med landmænd og beskyttelse af store arealer for at sikre drikkevandet.
Alligevel er Aalborg nu det første sted i landet, der må i gang med at rense drikkevandet for nitrat.
Midt i den konflikt går Aalborgs borgmester nu offentligt ind i debatten.
“Aalborg kan ikke stå med regningen alene”
I et længere opslag på Facebook forsøger borgmester Lasse Frimand Jensen at forklare den vanskelige situation, Aalborg står i.
Han lægger ud med at slå fast, at rent drikkevand er en hjertesag for ham og peger på sit tidligere arbejde som formand for DANVA, Aalborg Vand og Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg.
Her har han ifølge sig selv arbejdet for at beskytte grundvandet gennem et tæt samarbejde mellem kommune, vandforsyning og lodsejere på et stort område omkring Aalborg.
Han fremhæver også, at der allerede er investeret massivt i rent drikkevand, blandt andet i det nye Lundby Krat Vandværk og store anlægsprojekter, der skal håndtere nitratindholdet.
Samtidig understreger han, at Aalborg i dag er den kommune i landet, hvor mest landbrugsjord er pålagt dyrkningsrestriktioner for at beskytte drikkevandet.
Det skal understrege, at kommunen allerede tager et stort lokalt ansvar.
Skærpede grænseværdier kan gøre det “meget dyrt”
Det, der nu for alvor bekymrer borgmesteren, er miljøministerens melding om, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet skal sænkes markant af hensyn til folkesundheden og for at reducere risikoen for blandt andet tarmkræft.
Det kalder han både vigtigt og rigtigt.
Men for Aalborg får det store konsekvenser.
Kommunen har i forvejen nogle af landets højeste nitratniveauer og har allerede afsat 650 millioner kroner til rensning, baseret på en grænse på 15 milligram nitrat per liter.
Nu tales der om at sænke grænsen til 6 milligram per liter.
Hvis det bliver virkelighed, vurderer borgmesteren, at det vil kræve en langt større indsats og blive “meget dyrt”.
Han beskriver situationen som et dybt alvorligt dilemma: På den ene side ønsket om at beskytte folkesundheden bedst muligt, på den anden side en økonomisk grænse for, hvad en kommune og dens borgere kan løfte.
“Regningen sendes videre til borgerne”
Borgmesteren formulerer konsekvensen uden omsvøb: Den eneste måde at finansiere yderligere rensning på er via drikkevandstaksterne.
I praksis betyder det, at regningen sendes videre til borgerne, hvis ikke staten går økonomisk ind i det.
Derfor efterlyser han, at staten tager ansvar, ikke kun ved at sænke grænseværdierne, men også ved at være med til at betale de dyrere løsninger.
Hvis vandforsyningerne får pålagt nye og markant dyrere opgaver, bør der følge økonomi med, lyder hans budskab.
Ellers risikerer man, som han siger, at hensynet til sundhed kolliderer direkte med borgernes privatøkonomi.
Kritikken peger mod Christiansborg
Borgmesteren understreger, at situationen ikke er opstået, fordi kommunen, Aalborg Forsyning eller de private vandværker har forsømt deres ansvar.
Han fremhæver, at de har overholdt de gældende regler og gjort en betydelig indsats for at beskytte grundvandet.
I stedet retter han blikket mod Christiansborg.
Han peger især på politiske beslutninger truffet af en borgerlig regering og et borgerligt flertal i 2015 og 2016, hvor landbruget fik mulighed for øget gødskning.
Det har ifølge borgmesteren øget nedsivningen af nitrat til grundvandet, særligt i de nordjyske kommuner.
Læs også: Et stenkast fra en fadøl?: Nu kan du bo ovenpå legendarisk Aalborg-bar Samme hovedkonflikt: Hvem skal betale?
På mange måder lægger borgmesterens udmelding sig tæt op ad Aalborg Forsynings argumentation:
Aalborg har taget et stort lokalt ansvar, staten har med sine beslutninger og manglende indgreb medvirket til den nuværende situation, og det er urimeligt, hvis regningen alene ender hos Aalborgs vandforbrugere.
Forskellen er midlet.
Hvor Aalborg Forsyning har valgt at stævne staten for 1,1 milliarder kroner, appellerer borgmesteren til politisk vilje og statslig medfinansiering.
Men kernen er den samme konflikt, som nu for alvor er synlig for borgerne i Aalborg: Alle er enige om, at drikkevandet skal være rent.
Striden handler om, hvem der skal betale prisen for, at der ikke blev grebet ind i tide.