Borgmester på gåtur med forsker: Sådan påvirker Aalborgs bygninger os

Du mærker det måske ikke – men byen mærker dig.

Når du går gennem Aalborgs gader – for eksempel fra Nytorv, ned ad Boulevarden og op mod Budolfi Plads – påvirker bygningerne og byrummene faktisk din krop. Dit tempo. Dit humør.

Og måske endda din mentale sundhed.

Mandag gik borgmester Lasse Frimand Jensen sammen med forsker i neuroarkitektur Zakaria Djebbara fra Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet netop denne rute.

Formålet var ikke at tale om byen, men at mærke den – i en samtale om, hvordan arkitektur kan styrke eller svække vores trivsel.

Når arkitekturen glemmer mennesket

Et af stoppene på gåturen var Budolfi Plads – et grønt og arkitektonisk ambitiøst byrum midt i Aalborgs historiske kvarter.

Men netop her blev det tydeligt, hvor forskelligt vi oplever byen.

For mens de fleste kan tage trapperne eller de naturlige stier op til pladsen, må kørestolsbrugere tage elevatoren på siden – en løsning, der ganske vist fungerer, men som ikke giver den samme udsigt og rumlige oplevelse.

“Det handler ikke bare om adgang – men om lige adgang til oplevelsen,” forklarer Zakaria Djebbara, der forsker i, hvordan arkitektur påvirker hjernen og vores mentale sundhed.

“Vi skal designe byrum, der inviterer til ophold, bevægelse og mental ro – ikke kun for de få, men for alle. Vi skal arbejde for en mere menneskecentreret arkitektur.”

Borgmesteren var dog ikke helt enig i, at Budolfi Plads var et dårligt eksempel på tilgængelighed.

Han pegede på, at der netop er en elevator – og at pladsen generelt ikke fremhæves som utilgængelig i samarbejdet med handicaprådet.

Alligevel spurgte han interesseret ind til, hvordan man i givet fald kunne have designet tilgængeligheden anderledes.

Zakaria forklarede, hvordan det, der i fagsprog kaldes universelt design, ikke kun handler om funktion – men også tager højde for parametre som æstetik og sanselighed.

Forskning møder politik – i bevægelse

Samtalen fortsatte op gennem Boulevarden og Nørregade, hvor forskeren fortalte om sit arbejde med neuroarkitektur – et forskningsfelt, der undersøger, hvordan hjernen reagerer på lys, lyd, former og rytmer i arkitekturen. 

Altså de visuelle gentagelser af linjer, materialer eller mønstre, der kan være i et byggeri.

Ifølge Zakaria viser forskningen, at vi ubevidst tilpasser os de rum, vi færdes i:

Vi bevæger os hurtigere, når vi passerer bygninger med mange gentagelser og vertikale linjer – og vi kan opleve stress i miljøer med hårde materialer og skarpe vinkler.

Forskerens pointe er klar:

Arkitektur skal ikke bare se godt ud. Den skal føles godt – og bygge på reel viden om, hvordan mennesker påvirkes.

Derfor har han startet Architecture and Behavior Network, støttet af Realdania, som arbejder for at bringe forskning og praksis tættere sammen.

Netværket inspirerer til en ny tilgang til byudvikling, hvor trivsel og livskvalitet tænkes ind fra starten.

Som en del af arbejdet inviterer Zakaria byrådspolitikere med ud i byrummet – gåturssamtalerne skal styrke dialogen mellem forskning og politik.

Gåturen med borgmesteren var en del af det arbejde.

Skal bygninger evalueres – ligesom film og bøger?

Undervejs løftede Zakaria også sløret for et nyt initiativ: et manifest, der foreslår, at store offentlige byggerier bør evalueres, når de står færdige.

Tanken er, at bygherren – som høster gevinsterne – betaler for evalueringen, så man kan dokumentere, om bygningen faktisk fungerer for mennesker i praksis.

Det fik borgmesteren til at spidse ører.

“Hvis vi skulle lege med den tanke om at få lavet de evalueringer, så vil der være et ønske om, at der også er nogle løsningsforslag i dem.

For det nemmeste er jo at finde udfordringer i tilværelsen – det kan vi spørge alle her på gaden om – men hvordan er det så, vi løser dem?”

Zakaria svarede:

“Men fagligheden ligger også i at finde ud af, hvilke problemer der er vigtigere end andre.

Der er nogle udfordringer, der er større end andre – også her i Aalborg – og jeg synes jo heller ikke, at Budolfi Plads er den største udfordring. Det er blot et eksempel på en tankegang.”

De to var enige om, at smagsdommeri og synsninger ikke nytter noget.

Zakaria fremhævede, at intuition ikke kan stå alene, og at arkitekter – ligesom musikere og malere – bør øve og efterprøve deres idéer i forskningen, før de prøves af i byrummet.

En gåtur med eftertanke

Da gåturen sluttede, stod det klart, at både borgmesteren og forskeren havde fået noget ud af mødet.

“Jeg har taget meget med mig fra den her tur,” sagde Lasse Frimand Jensen.

“Men en evaluering skal også give nogle løsningsmuligheder, for ellers er det bare et ekstra papirkrav.

Det skal have et klart formål og skabe værdi – og man skal være klar til at handle på evalueringer.”

Og måske er det netop dér, byens udvikling starter – i en samtale på fortovet om, hvordan bygningerne påvirker os.