Bor i Nordjylland: 21-årig mand eftersøges i alvorlig voldssag
Mandne er nu fundet, og vi har slettet info om mandens identitet.
Yderligere én af de oprindeligt tre mænd, der den 19. februar 2024 blev efterlyst i offentligheden – fordi de sættes i forbindelse med voldeligt overfald i Aalborg – blev mandag aften anholdt af politifolk i Sydøstjyllands Politi.
Anholdelsen fandt mere præcist sted i Horsens by den 11. marts 2024 kl. 18.05, og den blev foretaget af en beredskabspatrulje, der stoppede en bil, hvori den mistænkte befandt sig.
Der er tale om anholdelse af en 26-årig mand med bopæl i det midtjyske.
Det oplyser efterforskningslederen af sagen, politikommissær Kenneth Rodam.
Den 26-årige mand blev tidligere i dag, den 12. marts 2024, fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg. Og her blev han varetægtsfængslet frem til foreløbig den 27. marts 2024. Fremstillingen skete for lukkede døre.
Eftersøger fortsat mistænkt i Nordjylland
Nordjyllands Politi har, pointerer politikommissæren, fortsat en aktiv efterlysning af en mistænkt mand i sagen – en ung mand, der ligeledes har tilknytning til det kendte bandemiljø.
Et internt opgør
Efterforskningen i sagen er stadig igangværende, og også denne anholdte mand har tilknytning til det kendte bandemiljø.
Det er fortsat Nordjyllands Politis opfattelse, at det alvorlige overfald, som blev begået i Aalborg den 6. februar 2024, var planlagt.
”Nok er der tale om et internt opgør i et kriminelt miljø, men det ændrer på ingen måde på, at overfald og vold i det offentlige er fuldstændig uacceptabelt,” understreger politikommissær Kenneth Rodam.
Med anholdelsen den 2. marts og anholdelsen 11. marts sidder i alt 7 mænd nu varetægtsfængslet.
Det 31-årige offer pådrog sig alvorlige, men dog ikke livstruende skader som følge af overfaldet.