Boom i forældrekøb: Derfor bliver det så populært i Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi

Du har måske bemærket de mange forskellige annoncer for forældrekøbs-arrangementer de seneste uger hos diverse banker og ejendomsmæglere.

Her i august er det store tema forældrekøb med studiestart i september. Og det er længe siden, at det har været så relevant i Aalborg, der konstant øger sin popularitet som studieby.

Et forældrekøbs-arrangement lyder virkelig ikke sexet. Men vi satte os for at finde ud af, hvad der egentlig sker til sådan et arrangement, og hvorfor det rent faktisk er relevant for mange studerende i Aalborg og deres forældre at deltage.

Nordea Aalborg afholder et arrangement 14. august. Vi spurgte i den forbindelse Nordeas filialdirektør Morten Sigtenborg Præsius, hvorfor forældrekøbs-arrangementer er nødvendige.

Hvorfor er det vigtigt for Nordea i Aalborg at sætte fokus på forældrekøb?

“Forældrekøb er en stor del af det at være bank i dag, så derfor er det noget, som vi i Nordea Aalborg har stort fokus på. Samtidig mener vi, det er vigtigt at støtte op om Aalborg som en studieby.”

Er Aalborg blevet en endnu mere oplagt by til forældrekøb af boliger på grund af de mange uddannelsespladser?

“Aalborg er de seneste 24 måneder blevet et endnu mere oplagt sted til forældrekøb. Dette skyldes flere faktorer, herunder blandt andet, at antallet af studerende som søger til byen øges.

Derudover vælger de studerende i dag, i langt højere grad, at blive boende i deres lejlighed i Aalborg, når deres studier er afsluttet. Dette bevirker, at efterspørgslen af studielejligheder er større end udbuddet.

Er der en tendens til, at Nordjylland markerer sig mere på forældrekøb end i øvrige Danmark?

“Nordjylland har ikke tidligere markeret sig mere på forældrekøb end det øvrige Danmark. Det forventes, at billedet vil ændre sig i nær fremtid. Årsagen hertil er især de stigende priser på lejligheder, hvilket ikke gør det muligt for den studerende selv at finansiere lejlighedskøb.

Priserne er siden starten af 2014 steget markant, og Aalborg har i flere perioder ligefrem “hentet ind” på priserne i København. Derfor bliver det relevant at forældrene må hjælpe til med finansiering.”

Hvad kan man forvente af arrangementet i Nordeas regi?

“Man kan forvente at blive klædt på til at gå ud og gøre et godt forældrekøb. Vi kommer hele vejen rundt med kompetent rådgivning af en advokat, en ejendomsmægler samt en boligspecialist.

Alle tre har fingeren på pulsen og vil komme med den nyeste viden inden for forældrekøb.

Bliver det ikke bare – pardon my french – kedeligt for de studerende at trækkes med til sådan et arrangement?

“Hvis de studerende ønsker at se nogle fede lejligheder, skal de deltage denne dag. Vi tager dem med på en eksklusiv rundtur til udvalgte lejligheder.”

Som tak for snakken har vi lovet at nævne, at man kan tilmelde sig til deres arrangement i Prinsensgade 15 ved at klikke her

44 lækre lejligheder står klar: Bo med udsigt til Lindholm Søpark

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Sundby Hvorup Boligselskab melder snart klar til at udleje de første lejligheder ved Lindholm Søpark.

Projektet omfatter 44 lejligheder, som er fordelt på tre forskellige byggerier med hver deres karakteristika og særlige kvaliteter. De er blevet navngivet: Havehusene, Terrassehusene, og Højhusene.

De er blevet kaldet forskellige navne, da der er variation i udearealerne, adgangsforhold og de individuelle indretningsplaner, som er med til at skabe den ideelle ramme for den enkelte beboer:

  • Havehusene bliver bygget i 2 etager. Adgangen sker direkte fra terræn eller fra som trapper som deles den enkelte nabo.
  • Terrassehusene bliver bygget i 3 etager. Ejendommen har en fælles trappe og elevator i forbindelse med en åben fordelingsgang.
  • Højhusene bliver bygget i 6 etager. Ejendommen har et lukket trapperum med elevator og trappe som betjener alle etager.

Familielejlighed eller delelejlighed

Lejlighederne er indrettet, så man både kan bo der som familie, og som en delevenlig lejlighed for studerende.

Der er mulighed for at leje en 3 værelses lejlighed på 87 kvadratmeter eller en 4 værelses lejlighed på 101 kvadratmeter.

Huslejen svinger fra kr. 6585 – 8177 afhængig af hvilken lejlighed der ønskes.

Alle boligerne har altan og terrasse med udsigt til Lindholm Søpark.

De første otte lejligheder er klar til indflytning i marts. Derefter kommer en løbende indflytning, og de sidste boliger står klart til oktober.

Se mere om projektet her.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Elsker du øl? Kom på bryggerskole for en aften

Skrevet af: Michael Qureshi

Det er aldrig for sent at ryge på skolebænken.

Slet ikke når emnet handler om øl. Hvis du elsker en god specialøl og er nysgerrig på det med at brygge øl, så afholder Søgaards Bryghus fredag 13. april et helt særligt arrangement.

De kalder det selv for Bryggerskolen. Her får du et helt unikt indblik ind i, hvordan man brygger øl, når du møder de lokale bryggere fra Søgaards.

Smag på forskellige slags øl

Derudover får du selvfølgelig lov til at smage flere varianter af deres specialøl.

“Duft, se, smag og lær med. Det er lidt udgangspunktet for den her aften. Man kan smage på seks forskellige slags øl af typen pilsner, IPA, Stout og så videre. Vi gør en dyd ud af, at vores øl er brygget lige herinde på Søgaards, og vi vil gerne inddrage de nysgerrige i hele processen,” fortæller Ole Christiansen fra Søgaards Bryghus.

Slutter med stegt flæsk og persillesovs

På Bryggerskolen starter man aftenen med et kig i bryggeriet. Man møder bryggerne og får info og gode tips fra dem. Man kommer som nævnt til at smage flere forskellige typer øl og blive inspireret.

Aftenen slutter med en god middag på Bryghuset med deres populære Stegt Flæsk med persillesovs og selvfølgelig en velskænket øl til.

“Det bliver en hyggelig, smagfuld og lærerig aften. Man kan tage alt fra kæresten, konen, venner eller kollegerne med. Det bliver interessant for alle, det kan vi godt love,” lyder det fra Ole Christiansen.

En aften på Bryggerskolen koster 298 kr.  Det er som sagt fredag den 13. april.

Du kan læse mere om tilmelding lige her

Har du set vores helt nye Spiseguide?

Her kan du endelig få det store overblik over de bedste restauranter, caféer, brunch-steder, kaffebarer etc – tjek den ud lige her

Aalborg Håndbold på helt ny bane: Lancerer egen shampoo og voks

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold
Aalborg Håndbold var i sidste sæson helt suveræne i den danske liga, og det endte helt fortjent med et dansk mesterskab.
I denne sæson er klubben stadig med i toppen på trods af et hårdt program, hvor de især er blevet maksimalt udfordret i Champions League.
Men nu er aalborgensiske firma TRONTVEIT gået sammen med Aalborg Håndbold om også at holde klubben på toppen i fremtiden.

Første sportsklub med sin egen produktserie

Aalborg Håndbold og Trontveit inviterede i dag til pressemøde, hvor de præsenterede to produkter til fans af Aalborg Håndbold.
“Aalborg Håndbold er efter vores viden den første klub i Danmark, der bevæger sig op på dette niveau, og præsenterer et forbrugsprodukt til fans af klubben,” fortæller Thomas Trontveit Jensen til MigogAalborg.
Det første produkt er en 200 ml specialudviklet Hair&Body shampoo med navnet Sport Hair & Body Wash ATTITUDE – Aalborg Håndbold, som eftersigende vasker både krop og hår rent uden at udtørre.
Det andet produkt er en 100 ml specialudviklet High Performance Wax med navnet Sport ATTITUDE Wax – Aalborg Håndbold.
Pressefoto. Martin Larsen poserer med den nye shampoo.
Pressefoto. Jesper Meinby med den nye hårvoks.

Begge produkter vil blive solgt i butikker rundt omkring i Aalborg, der samtidig automatisk vil støtte Aalborg Håndbold.

Trontveit håber, at det vil bidrage til, at klubben både nu og på sigt vil blive mindre afhængig af sponsorater og få en stabil og stigende indtjening af et forbrugsprodukt.

“Vi er en erfaren spiller på markedet, og vi er vant til at lancere produkter. Men denne gang har vi gjort os ekstra umage, da det er første gang, vi rører ved detailmarkedet. Vi håber det bliver et kæmpe hit i hele regionen,” slutter Thomas Trontveit til MigogAalborg.

Blandt Danmarks bedste i Crossfit: Klaus hjælper andre i topform

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

En af Danmarks bedste crossfittere vendte sidste år hjem til Danmark, og nu er han klar til at træne aalborgenserne i form.

Klaus Uggerhøj er hjemvendt fra Abu Dhabi, og med sig i bagagen har han bragt sit nye koncept; Uggerhøj Improve, hvor han tilbyder personlig træning, skræddersyede træningsprogrammer, CrossFit bootcamps og firmahold.

Og er du ikke helt bekendt med begreber som snatch, clean & jerk, burpees, som er en fast bestanddel af CrossFit, så frygt ikke, Klaus Uggerhøj har en bred erfaring med undervisning på alle niveauer.

Uggerhøj Improve er Klaus’ eget firma, hvor han med udgangspunkt i træningsformen CrossFit vil hjælpe klienter til at blive en stærkere, mere funktionel og sundere version af dem selv.

Udover høj-intensitets-træning anvender Klaus også funktionel-baseret styrketræning, både med vægte og kropsvægt, for at få sine klienter i deres livs form.

Træning med fokus på den enkelte

Skal nytårsforsættet have ekstra skub og mangler du en til at motivere dig, kan Klaus Uggerhøj være løsningen.

Uggerhøj Improve tilbyder nemlig muligheden for personlig træning, som tager udgangspunkt i klientens ønsker, hvad enten det er at tabe sig, opbygge styrke og muskelmasse, forbedre formen eller udvikle sig indenfor crossfit.

Men selvom CrossFit fylder meget, er det ikke alt, siger Klaus Uggerhøj:

”Der er rigtig meget styrketræning inde over. Jeg fokuserer desuden på, at man bliver mobil og fleksibel. Her kommer den funktionelle træning bl.a. ind i billedet. Det skal være muligt at overføre til ens hverdag og være med til at gøre dig bedre i hverdagen.”

Med et forløb får man også meget mere end de to træningspas om ugen, som man betaler for. Klienterne får en masse redskaber og rådgivning til eventuel egen træning, ligesom man med Klaus sagtens kan sidde efter endt træning, og tage en løs snak om hvordan man eksempelvis bør spise i forbindelse med sin træning.

Idéen der opstod i Abu Dhabi

Den 27-årige nordjyde tilbragte ni måneder i Abu Dhabi, hvor han på fuld tid beskæftigede sig som personlig træner og CrossFit træner – og det var her, idéen til Uggerhøj Improve opstod.

Månederne i Abu Dhabi gik ikke kun med klienter, men nemlig også med at tage nye kurser, sparre, træne op til CrossFit Regionals og samle inspiration. Alt sammen med nogle af verdens bedste crossfittere, der alle var samlet i Emiraterne.

Der gik derfor ikke længe fra flyet var landet i Aalborg, til CVR-nummeret var oprettet, hvorefter Uggerhøj var klar til at tage i mod de aalborgensiske klienter.

Ifølge Uggerhøj selv var der blot en række af møder, som skulle holdes, og den endelige beslutning om, i hvilken CrossFit box Uggerhøj Improve skulle have hjemsted.

Valget faldt på centret CrossFit North, hvor der blev indgået aftale om, at Uggerhøj Improves klienter ikke skal betale medlemskab i centret for at få adgang til udstyret som bruges til personlige træning – noget som ellers er normen indenfor personlig træning. CrossFit North 579 har desuden lokaler udelukkende til personlig træning.

Til dagligt fungerer Klaus Uggerhøj også som holdtræner på alt lige fra intro-hold til vægtløftning, cardio- og de normale CrossFit-hold, hvorfor erfaringen altså spænder vidt.

CrossFit er kommet for at blive

Som de fleste sikkert ved, så er CrossFit ved at vinde et stort indpas i Aalborg med allerede fire store centre. Ifølge Klaus Uggerhøj er det ikke noget, der forsvinder i den nærmeste fremtid:

”Crossfit er 100% kommet for at blive. Folk der ikke har prøvet sådan noget intens træning, finder ud af – især de klienter jeg har nu – hvor effektivt og hvor hurtigt træningen begynder at vise sig. Det gør det lidt sjovere og motiverende. Man har den der følelse af, at det der, det virker sgu.”

Vi har lovet Klaus Uggerhøj at oplyse, at hvis man vil teste, om et forløb hos Uggerhøj Improve er noget for dig. Så tilbyder han både enkelte timer, eller du kan købe et skræddersyet 8-ugers forløb med 2 personlige træninger om ugen.

Det er muligt at få et indblik i Uggerhøj Improve på instagramprofilen uggerhojimprove og man kan læse langt mere om det på Klaus’ egen hjemmeside http://www.uggerhojimprove.dk/.

Brandvarmt boligmarked: Salget på ejerlejligheder stiger

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

For første gang siden 2011 er antallet af solgte ejerlejligheder været under niveauet fra samme periode året før.

Nye tal fra Boligsiden.dk viser nemlig, at der i januar 2018 er blevet solgt færre ejerlejligheder end i januar 2017.

Årsagen findes i et dalende salg i Danmarks to største byer, København og Aarhus.

”Faldet i antal solgte ejerlejligheder i hovedstadsområdet skyldes primært stigende boligpriser, som har nået et niveau, hvor det kræver en særdeles stærk økonomi at komme ind på markedet.

Og med skærpede krav til både fem procents udbetaling og med nye restriktioner på lånemuligheder i København og Aarhus, er det ikke overraskende, at vi nu ser et dyk i salget,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Salget stadig stigende i Aalborg

Men de to lillebrødre Aalborg og Odense ser man faktisk det helt modsatte. Her er salgene af ejerlejligheder stadig opadgående.

”Det er tydeligt, at priserne har ramt et loft i København og Aarhus, hvor køberne ganske enkelt står af, mens der i andre dele af landet stadig er en margin. Og så er udviklingen også et billede på, at de tiltag, der er blevet iværksat for at dæmme op for prisstigninger og risikoen for en boligboble har haft en effekt, som formentlig vil vise sig i mere beherskede prisstigninger det kommende år,” siger Birgit Daetz.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.