Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fundet mistænkelig genstand: Nu er bombe-enhed ankommet til Retten i Aalborg

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Opdatering: Retten er nu genåbnet. Vi afventer mere information fra Nordjyllands Politi.

Hele fredag morgen og formiddag har Retten i Aalborg og området omkring været afspærret.

Det skyldes et fund af en mistænkelig genstand, som har gjort, at man lynhurtigt evakuerede alle i Retten i Aalborg.

Her ved 11-tiden er EOD-gruppen – bombeenhed – ankommet til stedet i Aalborg.

Det er specialisterne, som har alt udstyret til at undersøge genstanden og eventuelt sikre at der sker en kontrolleret eksplosion.

Fundet mistænkelig genstand: Nu er bombe-enhed ankommet til Retten i Aalborg

Tager ingen chancer

“Når vi får sådan en anmeldelse, så tager vi ingen chancer.

Vi sendte derfor straks adskillige patruljer frem til stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder,” siger vagtchef ced Nordjyllands Politi, politikommissær Ole Buus til TV 2 Nord.

Rundt omkring området er en ambulance, brandbiler samt adskillige patruljevogne fra Nordjyllands Politi til stede.

Det er ikke mange uger siden, at en bombe-attrap blev sendt til Retten i Aalborg.

Her måtte man også afspærre og evakuere.

Det er uklart, hvilke personer der stod bag den seneste episode.

Så snart man har konstateret, om der er tale om en ægte bombe eller en attrap ved dagens hændelse, vil politiet også påbegynde en intens efterforskning af sagen.

Her bliver det vigtigt at se, om de to episoder har nogen sammenhæng, og om det er de samme personer, som står bag.

Opdateres

Del artikel