Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter to år i Aalborg: Populært tøjbrand lukker butik

Af Stine Kjølby Christensen

Da vi i juni 2021 afslørede den fede nyhed om, at det anerkendte Boii Studios skulle åbne sin første butik i hjertet af Aalborg, eksploderede kommentarfeltet samtidig på Facebook.

Brandet allered yderst populært i både København og Aarhus – og aalborgenserne så da også ud til at ville modtage den nye butik med åbne arme og begejstring.

Men efter knap to år er det slut. Det afslører et stort skilt på facaden af butikken, der holder til i Algade.

Slutdato endnu ikke fastsat

Boii Studios åbnede ganske vist også sin butik i Aalborg som et såkaldt “lagersalg”, og det er ingen hemmelighed, at lokalerne hele tiden har været provisorisk indrettet.

Lige på nær de mange iøjnefaldende og farverige stykker tøj, der har hængt på rad og række igennem butikken, har der været sparsomt med både dekoration og udsmykning – modsat kædens andre butikker.

Til MigogAalborg udtaler en medarbejder fra Boii Studios i Aalborg, at slutdatoen for butikken endnu ikke er fastsat. Der er altså derfor stadig mulighed for at shoppe løs af det populære mærke til særdeles billige penge.

Du finder Boii Studios i Algade 27.

Del artikel