Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyheder på menuen: Bogø-kæden åbner ny butik i midtbyen

Bogoe-sandwich-restaurant-aalborg-boulevarden-5-of-17-1024x683
Foto: Daniel Brandt

I marts kunne vi afsløre, at Bogø-kæden rykker deres kæmpe filial fra Nytorv til Østerågade 3, hvor Burger Concept senest har holdt til.

Nu er brødrene Mario Mohammed El-Hajj og Muddi El Hajj klar til at slå dørene op.

Allerede i dag, torsdag den 21. maj klokken 10.00, åbner Bogø Sandwich officielt dørene til deres nye afdeling – og det bliver markeret med særlige åbningstilbud til de første sultne gæster.

På åbningsmenuen finder man blandt andet en Crispy Chicken-burger med pommes frites til 39 kroner, mens en sandwich med pommes frites kan fås til 59 kroner.

Masser af liv i og omkring de nye lokaler

Det er samtidig et nyt kapitel for Bogø, der tidligere lå på Nytorv, men som nu er rykket få hundrede meter længere op ad gaden.

For indehaver Mario Mohammed El-Hajj er der dog sket mere end bare en adresseændring siden sidst Bogø lå i området.

Nyheder på menuen: Bogø-kæden åbner ny butik i midtbyen

“Under renoveringen er det virkelig gået op for mig, hvor meget området er blomstret. Der er Paradis, caféerne omkring, det nye Budolfi Plads og den sjove legeplads. Der er kommet meget mere liv,” siger han.

I løbet af ganske få uger kommer det nye sted også til at have indbydende siddepladser ud mod netop Budolfi Plads.

Nyheder på menuen: Bogø-kæden åbner ny butik i midtbyen
Her kommer der siddepladser ud mod Budolfi Plads

Det meste bliver præcis, som aalborgenserne kender det fra den tidligere afdeling.

Der vil fortsat være det store udvalg med blandt andet salatbar, frisksmurte sandwich, shawarma og klassiske Bogø-favoritter.

Men der bliver også plads til nyheder.

Nyheder på menuen: Bogø-kæden åbner ny butik i midtbyen

Favoritter flytter ind på menukortet

Bogø vil blandt andet sætte ekstra fokus på deres populære stjerneskud, og samtidig tager de nogle af de mest populære favoritter med fra deres nyere Bogø Shawarma i Aalborg Storcenter.

“Folk er blevet helt vilde med det tyrkiske brød og den hjemmelavede spicy shawarma-dressing. Det tager vi også med ind i den nye Bogø,” fortæller Mario.

Nyheder på menuen: Bogø-kæden åbner ny butik i midtbyen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Flytningen sker efter, at Bogø tidligere fortalte, at huslejen på Nytorv var blevet for høj.

“Placeringen på Nytorv var engang den allerbedste, men det store Plusbus-stoppested fylder næsten hele facaden, og vi føler ikke, placeringen er lige så attraktiv længere,” sagde Mario tidligere til MigogAalborg.

Nu er håbet, at den nye placering tæt på Algade og Gammeltorv kan skabe endnu mere liv omkring forretningen.

Mario åbner den nye Bogø sammen med sin bror, Muddi – og fra klokken 10.00 i dag er de klar til at tage imod de første gæster.

Nyheder på menuen: Bogø-kæden åbner ny butik i midtbyen

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.